Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
04.06.2021 | Af: Marcus Linkhorst

Læsøs borgmester skifter fra DF til Venstre

Dansk Folkeparti har fra dags dato mistet sin eneste borgmesterpost. Det sker, efter at Læsøs borgmester, Karsten Nielsen, melder sig ud af partiet og ind i Venstre.

 

Et halvt år før kommunalvalget har Læsøs borgmester skiftet parti. Han er ikke længere DF'er. Han vil nu søge opstilling i Venstre. Det skriver TV 2 Nord.

Karsten Nielsen har heller ikke sovet meget i nat, fordi han har skulle ringe partiformand, Kristian Thulesen Dahl, op.

- Det er lidt egoisme i det set fra min og Læsøs side. Det er den vurdering, jeg har taget. Men det har ikke været let at træffe, fortæller han til DR.

- Hvis jeg skal fortsætte i kommunalbestyrelsen efter det kommende valg, så ser jeg de bedste chancer for mig selv og for Læsø hos et lidt større parti end DF. Vi kan ikke drive en kommune uden at have en fin forbindelse til Christiansborg.

Venstres lokale partiledelse ønsker desuden at støtte Karsten Nielsen som spidskandidat ved valget, fortæller Læsøs viceborgmester, Tobias Birch Johansen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close