Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
24.03.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Lektor hædres og modtager 250.000 kroner

Nils Galsøe blev hædret som den bedste naturvidenskabelige gymnasielærer vest for Storebælt.
Lektor Nils Galsøe fra Frederikshavn Gymnasium modtog i dag en af Novo Nordisk Fondens Undervisningspriser. Med prisen fulgte hele 250.000 kroner.


 

Nils Galsøe blev hædret som den bedste naturvidenskabelige gymnasielærer vest for Storebælt.

Det bliver i alt givet otte priser af Novo Nordisk Fonden, og to af dem gik i år til nordjyske undervisere. Niels Staun fra Løkken Skole blev hædret som den bedste naturvidenskabelige udskolingslærer vest for Storebælt.

- Det er meget stort, og jeg er faktisk rigtig glad for, at det er eleverne, der har indstillet prisen, siger Nils Galsøe til TV2 Nord.

Det er nemlig eleverne, der har indstillet deres undervisere til den fornemme pris, og i sidste ende var det en jury, der skulle tage stilling til, hvem der skulle vinde.

- Det kan slet ikke måles. For en underviser er det jo once in af lifetime det her, så det kan ikke beskrives. Det er meget, meget stort, siger Nils Galsøe.

Udover prisen modtager han også 250.000 kroner, hvoraf 50.000 kroner går til vinderen selv, mens de sidste 200.000 tilfalder til gymnasiet.

- Dem til skolen vil vi da helt sikkert bruge på et eller andet, hvor vi kan sige: Det var det, vi fik for de penge. Og så skal det også været noget eleverne kan mærke, at vi har fået, siger Nils Galsøe og tilføjer, at de personlige penge nok skal gå til lidt selvforkælelse.

Rektor Thomas Svane Christensen er ikke i tvivl om, at prisen til Nils Galsøe er velfortjent.

- Nils er indbegrebet af alt det, som vi som gymnasium gerne vil have af fagligt engagement for vores elever. Han er fokuseret, engageret og altid villig til at hjælpe – og så løfter han den enkelte elev op til så højt et niveau, som de overhovedet kan komme, siger Thomas Svane.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Presse

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close