Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.08.2020 | Af: Michael Frederiksen

Ligaoprykker skuffer i testkamp mod Holstebro

Vendsyssel Håndbold skuffede og tabte med 17-29 i fredagens træningskamp mod Holstebro.

 

Kampen skulle være spillet i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå, men blev flyttet til Idrætshallen i Frederikshavn, hvor den markerede afslutningen på FfI's Håndboldskole 2020.

- Det var en kamp, hvor vi havde det svært i mange facetter af spillet, og hvor vi må anerkende, at Holstebro kommer med en meget større fysik og bedre spil, end vi gør, siger cheftræner Kent Ballegaard, Vendsyssel Håndbold.

- Vi har mere end svært ved at komme til kvalificerede afslutninger, og modgangen tynger os. Den lærdom er god og vigtig, og den skal vi tage med os videre, konkluderer cheftræneren.

Målscorere for Vendsyssel Håndbold: 
Steinunn Hansdottir 4
Mette Bejder 3
Sofie Sletskov 3
Henriette Hansen 3
Christina Pedersen 2
Pernille Brandenborg 1
Frida Maag 1

Det var Vendsyssel Håndbolds fjerde træningskamp:

København Håndbold - Vendsyssel Håndbold: 40-25
Århus United - Vendsyssel Håndbold: 29-29
Vendsyssel Håndbold - Århus United: 31-32
Vendsyssel Håndbold - Holstebro Håndbold: 17-29

Vendsyssel skal allerede i aktion igen lørdag kl. 16.00, hvor det gælder Randers HK i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå.

På torsdag 13. august kl. 19.00 prøver Kent Ballegaards tropper kræfter med Horsens i pokalturneringen. Kampen spilles i DRINX Arena i Syvsten.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close