Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
25.11.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Lørdag: FGU Vendsyssel i Elling holder julemarked

Lørdag 26. november kl. 10-14 kommer der til at dufte af jul og glade dage på Grundtvigsvej 5 i Elling. Her afholder FGU Vendsyssel et hyggeligt og indbydende julemarked.

 

Værkstederne på FGU Vendsyssel i Elling har i år haft travlt. Smede og tømrere har de seneste måneder knoklet med at lave diverse julepynt, som sælges til julemarkedet.

Smedeværkstedet har lavet juletræer, julehjerter og julestjerner. Alle produkterne er flot beklædt med lyskæder. Tømrerværkstedet har udformet de flotteste rensdyr og trænisser. Fælles for produkterne er, at de sælges i forskellige størrelser.

Der vil desuden blive solgt diverse bæredygtige produkter lavet af FGU's systue. Der kan købes bæreposer af stof, tasker med mere. Der er leget med både design og farver.

Der vil også blive rig mulighed for at købe blandt andet gløgg og æbleskiver. Hvis man er til vafler, kaffe eller sodavand, vil man også kunne nyde dette i julestuen.

- Vi ønsker at invitere alle, som kan lide at julehygge. Alle, uanset alder, er velkomne. Jo flere, der kommer - jo mere julehygge og julestemning vil der være. Husk nu, at der er aktiviteter for de mindste – og så kigger julemanden nok også forbi. Vi ønsker virkelig at skabe et hyggeligt julemarked for alle. Vi satser på at skabe en ny tradition for alle, der elsker den gode julestemning. Vi har gjort alt for at skabe de flotteste juleprodukter og skabe den dejligste julestemning, siger værkstedsleder Helle Carlsson.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close