Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.08.2020 | Af: Michael Frederiksen

LOOP og flere andre berørt af brand i My Home

Nordjyllands Beredskab fortsætter efterslukningen af branden i møbelforretningen My Home på Hjørringvej 161 i Frederikshavn. 

 

En tredjedel af bygningsarealet er kraftigt skadet, mens resten af bygningen har taget skade fra sod og røg. Der vil derfor også gå et par dage, før de andre forretninger i bygningen kan åbne igen.

- Vi vurderer fortsat, at det ikke er sikkert at gå ind i bygningen grundet nedstyrtningsfare. Så vi fortsætter med at slukke branden udefra og efterlader et par brandvagter natten over, hvis der nu skulle ligge noget og ulme, siger indsatsleder Jørgen Pedersen, Nordjyllands Beredskab, til TV2 Nord.

LOOP Frederikshavn ligger på bagsiden af MyHome, og fitnesscentret oplyser på Facebook, at centret indtil videre er lukket på grund af røgskade efter branden i My Home.

Der arbejdes fortsat intensivt på at få reetableret strømmen til de omkringliggende grunde, blandt andet McDonald's, Jem og Fix, Super Dæk, Peugeot og Toyota.

- Vi forventer at åbne normalt i morgen, siger Søren Bødker, indehaver af Super Dæk, som dog til midnat stadig savnede strøm.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close