Gå til hoved-indhold
14. september 2020 - kl. 12.09

Lukker for fysisk adgang til alle bankens afdelinger

  • 1 af 2
    FOTO: Presse
  • 2 af 2
    Administrerende direktør Vagn Hansen, Sparekassen Vendsyssel: - Vi evaluerer løbende udviklingen og åbner op for den fysiske adgang igen, så snart vi finder det forsvarligt.
Af: Kanal Frederikshavn

Da enkelte medarbejdere i flere af Sparekassen Vendsyssels afdelinger i Brønderslev kommune er testet positiv for coronavirus, har sparekassens ledelse besluttet at lukke for den fysiske adgang til alle sparekassens afdelinger.

Lukningen vil i første omgang gælde frem til 25. september.

Vagn Hansen, administrerende direktør i Sparekassen Vendsyssel, fortæller:

- Vi har henover weekenden fulgt udviklingen i Brønderslev Kommune og konstateret, at enkelte af sparekassens medarbejdere i området også er ramt. Vi har derfor, for at stoppe smittespredning, valgt at lukke for den fysiske adgang til afdelinger i hele sparekassen, ligesom alt intern mødeaktivitet på tværs af sparekassen igen er stoppet. En stor del af sparekassens medarbejdere er samtidig sendt på hjemmearbejde.

- Sparekassens medarbejdere har siden marts arbejdet med udgangspunkt i alle anbefalinger fra myndighederne, og dette har gjort det muligt for os at handle hurtigt. Vi har i løbet af weekenden valgt at få testet et større antal medarbejdere og afventer i øjeblikket svar. Sparekassens ledelse evaluerer løbende udviklingen og åbner op for den fysiske adgang igen, så snart vi finder det forsvarligt, siger Vagn Hansen.

Han håber, at sparekassens kunder har forståelse for beslutningen, som er taget ud fra princippet om rettidig omhu. Kunderne vil som altid have mulighed for at benytte alle selvbetjeningsløsninger, og de lokale afdelinger vil stadig være tilgængelige via telefon og e-mail.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...