Gå til hoved-indhold
22. maj 2023 - kl. 14.05

Lukker i Aalborg, men vil åbne i en anden by

  • 1 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 3
    FOTO: Skagen Fiskerestaurant
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Skagen Fiskerestaurant lukker i Aalborg, men restauranten skriver på Facebook, at "flere fra besætningen heldigvis vil tage med på det kommende togt, hvor vi kigger efter den næste havn at ligge til i."

- Sommeren er over os, og vi stævner snart ud fra Aalborg.

Sådan indleder Skagen Fiskerestaurant sit Facebook-opslag. Efter tre år er den store restaurant snart fortid på Budolfi Plads i det centrale Aalborg. 3. juni bliver sidste åbningsdag.

Økonomisk har åbningen i Aalborg ikke været en succes. Både i 2020 og 2021 har forretningen genereret et underskud på henholdsvis 397.000 kroner og 566.000 kroner, oplyser TV2 Nord.

Trods det lader indehaver Jesper Winter, Skagen Fiskerestaurant, sig ikke slå ud. Han har planer om at åbne en ny restaurant.

- Flere fra besætningen vil heldigvis tage med på det kommende togt, hvor vi kigger efter den næste havn at ligge til i, skriver de.

Sløret løftes ikke for, hvor Skagen Fiskerestaurant åbner en restaurant mere. Skagen Fiskerestaurants "hovedsæde" ligger på havnen i Skagen, og derudover er der - ud over Aalborg - restauranter i Kolding samt på Illum Rooftop og Esplanaden i København.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...