Lungekoret synger for humøret hver onsdag på Nordstjerneskolen
Lungekoret for sundhed og humøret. De mødes om onsdagen på Nordstjerneskolen. Der er efterhånden en del forskning, der bestyrker det, sangglade mennesker allerede selv har erfaret. Sang er godt. For sundheden, humøret og lungerne, fællesskabet…
Lungekoret i Frederikshavn er et tilbud under DOF, og de øver hver onsdag kl 18.30-20.30 i musiklokalet på Nordstjerneskolen.
- Vi synger alt mellem himmel og jord, og forsøger at ramme alle vores yndlingssange, og vi har mange. Vi synger mest enstemmigt, men vi griner en del og vi synger med hvert vores næb og det lyder skønt, udtaler korleder Ulla Aaris Hydén, som i en årrække har stået for øvelser og sangledelse for lungekoret, siger Ulla Aaris Hydén.
Lungekoret vil gerne være flere, og det kræver ingen lægeerklæring.
- Her kommer alle slags sangglade folk. Man møder bare op med højt humør og medbragt kaffe til pausen, for pausen er også vigtig. Her bygges netværk og relationer stærke og der snakkes og grines, så korlederen med glimt i øjet ind i mellem må slå et par tydelige akkorder an i klaveret, så sangen kan genoptages, fortæller Ulla Aaris Hydén.Onsdag 11. september mødes koret igen efter en lang sommerferie. Mød bare op på Nordstjerneskolen, eller kontakt evt først DOF på telefon 70 22 21 09.