Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
04.04.2021 | Af: Michael Frederiksen

Målsætning: At drikke øl i omklædningsrummet

Der er kampstart kl. 13.00 på Elektrikere Nord Arena i Østervrå.
Et nyt trænerteam, en målsætning om hurtigst muligt at kunne drikke en øl i omklædningsrummet og stolthed over, at bysbarnet Joakim Mæhle har succes på klubholdet Atalanta i Italien og ikke mindst på landsholdet, hvor han senest scorede i VM-kvalifikationskampen mod Østrig.

 

Med denne indgang er Østervrå IF klar til at tage hul på forårssæsonen i serie 2. ØVI får 2. påskedag (mandag) kl. 13.00 besøg af oprykkerne fra Flauenskjold IF. Kanal Frederikshavn fejrer sæsonstarten med double up på Ugens Kamp, og derfor liveopdaterer vi fra Elektrikeren Nord Arena.

- Vi glæder os til at komme i gang igen. Vi har savnet sammenholdet i Østervrå. Vores målsætning er at spille en god omgang fodbold, blive i serie 2, og så har vi en målsætning om, at vi snart kan sidde i omklædningsrummet og nyde en kold bajer, siger Mathias Rosendal.

Han er blevet en del af trænerteamet. Sammen med Mads Kiil hjælper han klubbens ny cheftræner, Henning Sørensen, som har overtaget ansvaret efter Viggo Thomsen.

Viggo Thomsen står nu i spidsen for ØVI's andethold i serie 5 sammen med Ove Christrensen.

I forhold til spillertruppen er der intet nyt under solen i Østervrå IF, hvor den "gamle" garde fortsætter.

- Vi oplever et flot fremmøde til træning, hvor 20-30 mand møder op, nyder spillet med bolden og det savnede fællesskab, fortæller Mathias Rosendal.

I et meget tæt midterfelt sluttede Østervrå IF i efteråret på en lidt skuffende sjetteplads i serie 2, dog kun med to point op til IF Skjold Sæbys DS-reserver på tredjepladsen.

Dagens modstander, Flauenskjold IF, er oprykker. Holdet kæmpede i efteråret med FfI's JS-reserver om førstepladsen i serie 3, men da sæsonen jo stoppede i utide på grund af COVID-19, rykkede begge hold op i serie 2.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close