Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.10.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Mandag hos Uggerhøj: Elbiler og valgflæsk

Uggerhøj øger svar fra lokale politikere på spørgsmål om ladeinfrastruktur, gratis parkering for elbilister og øvrige tiltag, der kan fremme mere miljøvenlige transportformer i kommunen.
Bilkoncernen Uggerhøj kaster sig ind i valgkampen. Målet er at skabe debat om fremtidens forhold for elbilister i Frederikshavn Kommune.

 

Uggerhøj vil skubbe til debatten om, hvordan man i Frederikshavn Kommune skaber de bedste betingelser for en omstilling af vores transportformer til grønnere løsninger.

I forbindelse med kommunalvalget vil Uggerhøj derfor være vært ved et valgarrangement i Frederikshavn 11. oktober, hvor de søger svar fra lokale politikere på spørgsmål om ladeinfrastruktur, gratis parkering for elbilister og øvrige tiltag, der kan fremme mere miljøvenlige transportformer i kommunen.

Er der ladestandere nok i alle dele af Frederikshavn Kommune? Skal elbiler have forkørselsret i særlige vognbaner? Og skal det være gratis for elbilister at parkere i byen? Det er blot nogle af de spørgsmål, lokalpolitikerne fra Frederikshavn Kommune vil blive mødt af til valgarrangementet "Elbiler og Valgflæsk" mandag 11. oktober kl. 18 hos Uggerhøj i Frederikshavn.

Uggerhøj har inviteret sine kunder til et VIP-arrangement, hvor de har mulighed for at kræve svar fra deres lokale politikere på spørgsmål om fremtidens privatbilisme. Hovedformålet med valgarrangementet er at skabe debat om, hvordan vi i Danmark og Frederikshavn Kommune får omstillet vores transportformer til mere bæredygtige løsninger.

- Jeg ser frem til at tage imod vores kunder i en ny sammenhæng og fylde vores afdeling her i Frederikshavn som den første til en forhåbentligt debatfyldt aften. Vi håber, at gæsterne vil medbringe en masse spørgsmål til vores lokale politikere. Der er ingen tvivl om, at kommunalpolitikerne også bærer en del af ansvaret for den grønne omstilling her i Nordjylland – også på transportområdet, siger direktør Sten Uggerhøj.

Panelet til "Elbiler og Valgflæsk" hos Uggerhøj i Frederikshavn består af borgmester Birgit S. Hansen, Socialdemokratiet, Mette Hardam, Venstre, Christina Lykke Eriksen, SF, Jonas Sivesgaard, Enhedslisten, John Lamp Henriksen, De Konservative, Thomas Hjort, Dansk Folkeparti og Jens Nygaard, Nye Borgerlige.

- Som klimabevidst bilforretning ønsker vi at sætte ekstra fokus på den grønne omstilling, og vi mener, at vi som en af Danmarks største bilforhandlere bærer et ansvar for at skubbe til debatten på transportområdet. Vi er helt overbeviste om, at en elektrificering af vores private transportformer er en forudsætning for, at vi kan komme i mål med den grønne omstilling i Danmark, men vi mener samtidig, at vi som samfund bør have en plan for, hvordan vi når derhen, siger Flemming Thingbak, kunde- og kommerciel direktør hos Uggerhøj.

Meteorolog Peter Tanev indleder debatten med et oplæg om klimaforandringerne og klodens aktuelle tilstand, ligesom han kommer til at styre slagets gang under selve debatten. Samtidig vil Carsten Olsen, bedst kendt som Den Skaldede Kok, diske op med stegt flæsk og persillesovs efter aftenens debat.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close