Mandagsmagasinet: I aften med Anders Brandt Sørensen
Socialdemokratiets borgmesterkandidat ved kommunalvalget i november 2025, Anders Brandt Sørensen, er denne uges gæst i Mandagsmagasinet på Radio FCMR.
- Ja, måske er han kommunens nye borgmester fra 1. januar 2026, siger Gitte Hansen, som har tilrettelagt udsendelsen.
Anders Brandt Sørensen er egentlig en genert og ydmyg person, der har svært ved at dele ud af sin personlige baggrund.
- Men han har lovet mig at være åben og fortælle, hvem han egentlig er, og hvor han kommer fra. Han har ordet i sin magt og er en god formidler, og måske skyldes det, at han er tidligere gymnasielærer på Frederikshavn Gymnasium, fortæller Gitte Hansen.
Anders Brandt Sørensen er i dag ikke medlem af byrådet, men har været det i otte år. Han genopstillede ikke ved kommunalvalget i 2021.
- Hvordan gik det til, at han blev valgt som borgmesterkandidat, når han i øjeblikket ikke sidder i Frederikshavn Byråd, og hvad er årsagen til, at han brænder så meget for politik? Det spørger jeg ham om i udsendelsen, siger Gitte Hansen.
Mandagsmagasinet 12. august kl. 18.00:
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz
Podcast: www.fcmr.dk