Mandagsmagasinet tager lytterne en tur med på Sæbygaard
Hanne Salling fra Sæby er Ugens Gæst i Mandagsmagasinet på Radio FCMR, som kan høres i aften kl. 18.00.
Hanne Salling har tidligere medvirket i programmet, hvor hun fortalte om sit liv og store interesse for kultur.
Ved den lejlighedhed lovede hun at komme igen og fortælle historien om Sæbygaard - et herregårdsmuseum, som både hun som hendes mand er meget engageret i.
- Vi skal på en guidet tur rundt på godset, mens Hanne på levende vis fortæller historien om Sæbygaard, fortæller tilrettelægger Gitte Hansen.
Sæbygaard ligger på Sæbygaardvej 49 i udkanten af Sæby. Næste år har Sæby 500 års købstadsjubilæum, hvor også Sæbygaard spiller en rolle.
- Er Sæbygaard et slot, museum eller en herregaard? Få svaret i udsendelsen, fortæller Gitte Hansen.
Mandagsmagasinet kan høres kl. 18.00:
Frederikshavn 106,6 HMz
Østervrå 103,5 MHZ
Sæby 97,4 HMz
Eller som podcast.