Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
22.11.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

MARTEC med nyt tilbud til erhvervsdykkere

Med godkendelsen fra Søfartsstyrelsen har MARTEC og Diving2000 sammen skabt et nyt center for Erhvervsdykkeruddannelser. Uddannelsen finder sted hos Diving2000 i Odense, mens den maritime forankring af uddannelsen er hos MARTEC i Frederikshavn.

 

Det nye samarbejde mellem Diving2000 og MARTEC er resultat af længere tids overvejelser hos begge parter om at etablere et nyt center for erhvervsdykkeruddannelsen.

- Det kan se nemt ud at være erhvervsdykker, men det er krævende opgaver, der sætter helt specielle krav til viden og sikkerhed. Vores uddannelser sikrer at dykkerne har deres viden og sikkerhed på plads, når de springer i vandet for at udføre deres arbejde, siger Jan Laurenborg Olsen fra Diving 2000 og fortsætter:

- MARTEC udbyder alle maritime uddannelser samt certifikatgivende kurser til erhvervslivet, og tilbyder den højeste kvalitet. Derfor er MARTEC den helt rigtige samarbejdspartner for os.

Hos MARTEC i Frederikshavn hilser man også samarbejdet velkomment:

- Uddannelsen til erhvervsdykker er et godt supplement til vores maritime uddannelser og kurser til erhvervslivet, fortæller uddannelseschef Kenneth Kirkegaard, MARTEC og supplerer:

- Jeg er selv uddannet erhvervsdykker og har kendt Diving 2000 i mange år. De borger lige som os for høj kvalitet og baserer sig på de samme værdier, som vi har her hos MARTEC, så det er et oplagt samarbejde.

Kursuschef Thomas Bondesen, MARTEC, uddyber:

- Erhvervsdykkeruddannelsen er et godt valg som start på en karriere som selvstændig inden for dykning, hvis du i forvejen er uddannet maskinmester, skibsassistent, skibsfører eller har en håndværksmæssig baggrund.

Både MARTEC og Diving2000 har haft fokus på at skabe en uddannelse, hvor processen er lige så vigtig som resultatet. Det skal være sjovt at lære, der skal være god tid til kursisten og samtidig skal så mange dyk som muligt være i havet. Til de indendørs dyk råder Diving2000 over egne poolfaciliteter.

Erhvervsdykkeruddannelsen i Odense er i fuld gang. Den første testuddannelse er gennemført til deltagernes fulde tilfredshed.

- Et rigtig godt og velgennemført kursus af Jan og Diving2000. Vejret kan drille, men Jan var hele tiden et par dage i forkøbet på dykkermulighederne og kurset blev hurtigt justeret. Kursusmiljøet er seriøst med godt humør og god sparring mellem kursisterne. Vores individuelle baggrunde blev inddraget på kurset i alle forskellige sammenhænge, fortæller Per Aaskov, som deltog på kurset.

Jens Thidemann deltog også er og ligeledes begejstret:

- Meget kompetent undervisning, både teoretisk og praktisk. Højt fagligt niveau. Afslappet og hyggeligt – men seriøst læringsmiljø. Udbytterigt og udviklende. Levede mere end op til mine mål og høje forventninger.

Erhvervsdykkeruddannelsen har en bred målgruppe Kurset henvender sig til alle, som har en interesse for dykning eller som skal bruge erhvervsdykkercertifikatet i forbindelse med deres erhverv. Det kan være marinebiologer, ingeniører eller ansatte i brandvæsenet eller beredskabsstyrelser. Med en central placering i Odense forventer man at kunne tiltrække kursister fra hele landet. Der er plads til seks-otte deltagere på hvert hold.

Vil man vide mere om uddannelsen til erhvervsdykker, er der information på www.diving2000.com eller www.martec.dk/kurser.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close