Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.08.2020 | Af: Michael Frederiksen

Maskerede mænd på spil flere gange i Søndergade

To maskerede mænd var flere gange på spil onsdag morgen ved en lejlighed i Søndergade i Frederikshavn. Det lykkedes at stjæle et lille sikringsskab med smykker og personlige papirer.

 

Kl. 7.30 henvendte en hætteklædt mand sig til en beboer i en lejlighed. Han krævede penge, men den mandlige beboer fortalte manden, at han måtte været gået forkert, hvorefter den hætteklædte mand stak af.

Han beskrives som 185 cm høj og spinkel. Han var iklædt sort træningstøj med hætte.

Den mandlige beboer tog herefter på arbejde, men kort efter var der indbrud i lejligheden. Det blev hurtigt opdaget af udlejeren, som i den forbindelse bemærkede to maskerede mænd.

Herefter kontaktede manden, der boede i lejligheden, politiet.

Et par timer senere blev de to maskerede mænd igen bemærket i området i Søndergade, hvor de begik indbrud, men denne gang skete der ikke mere.

Ved du noget, eller har har set noget, hører politiet gerne fra dig på 1-1-4.

Der har også været indbrud i en lejlighed på Barfredsvej i Frederikshavn. En hoveddør er sparket op. Tyven har været rundt i hele lejligheden, men umiddelbart er der ikke stjålet noget. Dette indbrud fandt sted i perioden fra tirsdag kl. 11.00 til onsdag kl. 10.00.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close