Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.01.2022 | Af: Marcus Linkhorst

- Messerschmidt kan ikke lede partiet

Bent Bøgsted. Foto: Steen Brogaard.
Formandskampen i DF spidser til, og nu kommer folketingsmedlem Bent Bøgsted, der er valgt i frederikshavnerkredsen, med sin mening om favoritten til formandsposten, Morten Messerschmidt.

 

23. januar skal Dansk Folkeparti vælge ny formand, efter Kristian Thulesen Dahl har valgt at stoppe, og det går ikke stille for sig.

Senest har folketingsmedlem Marie Krarup været ude og sige i Jyllands Posten, at der er en risiko for, at partiet forsvinder, mens hun åbent har sagt, at hun ikke kan støtte Morten Messerschmidt.

Det kan Bent Bøgsted heller ikke, fortæller han til Politiken.

Han mener desuden, Morten Messerschmidt mangler at vise, at han kan lede et parti.

- Jeg mangler, at Morten viser, at han kan lede partiet. Det har han jo ikke vist, at han kunne nede i EU i hvert fald, siger han og tilføjer:

- Jeg synes ikke, man har vist sig som en god leder, hvis han ikke kan samarbejde med de andre, der var valgt der ned til. Og så har vi den Meld- og Feld-sag, der svæver i det fjerne. Jeg har ikke tiltro til, at han bliver frikendt. Det har jeg ikke.

Fremtiden er uvis, hvis Messerschmidt vinder

Marie Krarup har yderligere udtalt, at hun ser det som en mulighed, at flere forlader Dansk Folkeparti, hvis Morten Messerschmidt bliver formand.

Bent Bøgsted vil nemlig heller ikke udelukke, han forlader partiet, hvis Morten Messerschmidt efter 23. januar sætter sig i formandsstolen.

- Det har jeg ikke taget beslutning om endnu, for jeg vil godt se formandsvalget, og så træffer jeg en beslutning om, hvad jeg gør inden for de første 14 dage.

Ud over Morten Messerschmidt, så stiller Martin Henriksen, Merete Dea Larsen og Erik Høgh-Sørensen også op til formandsposten.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close