Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.03.2021 | Af: Marcus Linkhorst

Mette Frederiksens højre hånd: Martin Justesen

Sara Vad, Martin Justesen, Martin Rossen og Mette Frederiksen.
Den 35-årige frederikshavner Martin Justesen er dansk politiks mest magtfulde rådgiver. Men hvordan er han som person? Og hvordan er han nået dertil? Det har Kanal Frederikshavn gennem længere tid snakket med en lang række kilder om. Dette er fjerde og sidste afsnit i portrætserien. Det handler om Martin Justesens rolle i valgkampen i 2019 og om, hvordan han er som særlig rådgiver og stabschef i Statsministeriet.

 

Det kom ikke som et chok. Det lå i kortene.

Mette Frederiksen havde indirekte givet udtryk for, hvem hun ville ansætte som særlige rådgivere i Statsministeriet, og Martin Rossen, der uden tvivl skulle være særlig rådgiver, havde snakket med Martin Justesen og kollegaen Sara Vad om, at der kunne ansættes tre særlige rådgivere i Statsministeriet. Og det blev ikke blot ved snakken eller tanken.

Derfor var de også med i Statsministeriet, da Mette Frederiksen overtog det efter Lars Løkke 27. juni 2019. Samme dag tog de en frokost i Statsministeriet, hvor Mette Frederiksen takkede dem og nogle andre for deres indsats i forbindelse med valgkampen.

Der var også kontorplads til dem, så deres ting blev flyttet over i Statsministeriet samme dag, og arbejdet gik hurtigt i gang.

4. juli kom det så endeligt på plads, at Mette Frederiksen havde ansat Martin Justesen, Martin Rossen og Sara Vad som sine særlige rådgivere i det politiske sekretariat, som Mette Frederiksen oprettede, og som Martin Rossen skulle stå i spidsen for som stabschef.

"Martin Justesen får en rådgivende rolle i forhold til statsministerens udadvendte politiske aktiviteter, herunder større interviews, taler med videre", stod der i pressemeddelelsen om ansættelsen af de tre rådgivere.

Og det er på ingen måde overraskende, at han blev særlig rådgiver, mener Jyllands Postens politiske redaktør, Marchen Neel Gjertsen.

- Man har hele tiden vidst, han har været vigtig og meget tæt på ledelsen i Socialdemokratiet. Det kommer derfor på ingen måde bag på mig, at han er den, man tager med i Statsministeriet.

Valgkampen
Der var spekuleret i forskellige valgdatoer. En af dem, der blev spekuleret i, var 26. maj 2019, så man afholdt Europa-parlamentsvalg og Folketingsvalg samme dag. Men det var ikke tilfældet. 5. juni 2019 blev datoen. Datoen for Folketingsvalget, som Lars Løkke skulle udskrive på et tidspunkt.

7. maj trykkede han på valgknappen, og stemningen i folketingssalen ændrede sig med det samme.

Nu skulle det vise sig, om de strategiplaner, som Martin Justesen og de andre i Socialdemokratiet havde lagt, ville sende dem tilbage i regeringskontorerne.

Ud over strategiplanerne havde Martin Justesen også et stort ansvar for valgkampen, der fyldte mere og mere, jo tættere den kom på. Og en del af valgkampen, der fylder meget, havde han ansvaret for. Det var nemlig kampagnerne.

Og særligt en af kampagnerne under valgkampen blev definerende for Socialdemokratiets valgkamp, og kampagnens budskab blev også til den nuværende regerings prestigeprojekt. Tidlig pension til dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet.

Hele den kampagne bliver af en kilde beskrevet som Martin Justesens idé og barn. Det var nemlig Martin Justesen, der havde udstukket retningen, finpudset og godkendt den.

Det var dog ikke Martin Justesen, der kom på de famøse ord "Nu er det Arnes tur", der med henvisning til bryggeriarbejderen Arne skulle fortælle, at dem, der har været flest år på arbejdsmarkedet, skal tidligere på pension.

Ud over Arne-kampagnen, der blev meget velkendt, lavede Socialdemokratiet også en Sammen-kampagne, hvor budskabet var, at en socialdemokratisk regering - altså en et-parti-regering - ikke kan gøre alt med et parti, men der er mange partier, de kunne gøre meget sammen med. Og den havde Martin Justesen også en stor andel i. Han ville nemlig gerne kommunikere samarbejde og kom så på den konkrete idé.

Under valgkampen, som Martin Justesen primært var ansvarlig for, var han også på busrundtur med Mette Frederiksen, der besøgte det danske land i en rød bus indtil 5. juni, hvor valget blev afholdt.

Valgaftenen - 5. juni - brugte Martin Justesen sammen med resten af partitoppen: Mette Frederiksen, Henrik Sass, Martin Rossen, Nicolai Wammen og flere andre i nuværende finansminister Nicolai Wammens lejlighed i København. Da valgresultatet viste, at Mette Frederiksen og rød blok havde vundet flertal, tog partitoppen ind på Christiansborg, hvor Mette Frederiksen blev modtaget med store jubelbrøl.

Derefter skulle Mette Frederiksen forhandle det forståelsespapir, der skulle gøre hende til landets næste statsminister, og også der spillede Martin Justesen en stor rolle. Ikke i selve forhandlingerne med partierne, men en stor rolle bagved.

Under selve forhandlingerne var hans opgave - med andre ansatte fra Socialdemokratiet - at hjælpe med det faglige i forhandlingerne samt at holde kontakt til Statsministeriets embedsmænd. Martin Justesen var også en af de folk bag forhandlingerne, der skrev udkast til forståelsespapiret og ændrede det, når Mette Frederiksen havde ændringer og tilføjelser efter forhandlinger.

Samme folkelighed som statsministeren
Som det blev beskrevet i indledningen af dette portræt, blev Martin Justesen en af Mette Frederiksens særlige rådgivere, da hun i sommeren 2019 kunne indtage Statsministeriet efter Lars Løkke.

Som særlig rådgiver skal han samarbejde med de andre rådgivere, lave fire årsplaner, koordinere ting internt i regeringen samt hjælpe Mette Frederiksen med hendes pressehåndtering og taler. Ligesom han var inde over taler i Socialdemokratiet.

Og Villads Andersen, der var taleskriver for Mette Frederiksen indtil folketingsvalget i 2019, mener godt, man kan høre, at Martin Justesen stadig er inde over Mette Frederiksens taler og interviews.

- Han er god til at skære tingene ind til, hvad de handler om i stedet for at komme med nogle smarte spin-svar, hvor man pakker det ind i tomme begreber og passive verber.

Men selvom Mette Frederiksen og Martin Justesen nu begge arbejder i Statsministeriet, har det ikke fået dem til at lægge de folkelige referencer på hylden. Tværtimod. Shu-bi-dua blev nemlig citeret i Mette Frederiksens første nytårstale som statsminister.

"Når arbejdslivet slutter, og livets skjorte bliver for kort", sagde hun med reference til det populære nummer Den Røde Tråd, da hun skulle snakke om tidlig pension.

- Ja, jeg vil mene, at han har samme folkelighed som Mette Frederiksen. Helt klart. Jeg tror også, at de klikker ret godt. Mit indtryk er, at de har samme humor, siger Villads Andersen.

Det er også noget folketingsmedlem Karsten Lauritzen (V), der kender Martin Justesen, lægger mærke til.

- Man kan se det på den nordjyske humor, som nogle gange kommer til udtryk i statsministerens taler. Jeg ved ikke, om det det er Mette Frederiksens nordjyske humor eller Martin Justesens, men noget af det, tror jeg, har han fundet på. Det synes jeg, man kan se.

En anderledes type end forgængeren
Som den rådgiver, der har rådgivet Mette Frederiksen i forhold til pressen, har Martin Justesen også meget med de politiske journalister at gøre. Og det er en kæmpe fordel for journalister, mener Marchen Neel Gjertsen, der kalder det en force at kunne få oplysninger, når ministeren ikke har tid til et interview eller en snak.

- Det er da vigtigt, at man kan tale i fortrolighed med kilder på Christiansborg, og det gælder både politikere og deres rådgivere. Jeg har altid opponeret imod, at de skulle være en trussel for journalistikken. Rigtig ofte er det også rart, at der er nogle, man kan vende noget med eller spørge, hvad de tænker om et nytårsinterview med Mette Frederiksen, hvad de gør sig af tanker om et emne, og hvad der sker i nogle forhandlinger, siger hun og tilføjer:

- Mange dage er disse mørkets fyrster jo bare en praktisk ekstra hånd for ministeren, som man kan have stor gavn af at tale med.

Og selvom Martin Justesen er den, der fik en rådgivende rolle i forhold til journalisterne, så var det ikke noget, han gad beskæftige sig med, hvis han er utilfreds med det, journalisterne skriver. Modsat Martin Rossen.

- Rossen havde en formidabel energi og evne til at bemærke hver en bisætning, og hvis der var noget, han var uenig i, eller han havde en kommentar med på vejen, så var man sikker på at høre fra ham. Der lader Justesen flere ting passere. Det kan sagtens være, han tænker sit, men han bruger ikke sin energi på det, fortæller Marchen Neel Gjertsen.

Corona sletter dagsordenen
Corona. Corona. Corona.

Det endte med at overskygge alt i dansk politik 2020. Særligt i Statsministeriet, hvor det var intenst som en valgkamp, men med modsætningen om, at valgkampe er forberedte, og hvor Mette Frederiksen flere gange har indkaldt til pressemøder, mens familier rundt om i Danmark har kigget med fra tv-skærmene.

Martin Justesen blev ansat som den rådgiver, der skulle rådgive Mette Frederiksen omkring "udadvendte politiske aktiviteter, herunder større interviews, taler med videre". Derfor fik han også en afgørende rolle, da Mette Frederiksen og resten af regeringen i 2020 skulle føre Danmark igennem den globale pandemi. Han skulle hjælpe Mette Frederiksen med kommunikation og sikre samklang i regeringen.

11. marts kom den store hammer. Mette Frederiksen lukkede det meste af samfundet ned. Og et billede fra Politiken viser, at Martin Justesen var en af de embedsmænd, der var med på et møde i Statsministeriet 11. marts omkring 17.30. Tre timer før pressemødet.

Og som særlig rådgiver skulle Martin Justesen kommentere og rette en pressemødetale, og det var det, meget af tiden gik med, da beslutningen tidligere på dagen blev besluttet.

Et historisk pressemøde. Men der er en ting, der efterfølgende er diskuteret meget. Mette Frederiksen sagde nemlig: "Kommer vi til at begå fejl? Ja. Kommer jeg til at begå fejl? Ja". Det er siden blevet udlagt som et forbehold.

Men Villads Andersen er ikke af den opfattelse, at det var et forbehold.

- Jeg tror, det var for at understrege, at det er pissesvært, og vi ved ikke, hvordan vi skal gøre det.

Den kommunikation, Martin Justesen - og andre embedsfolk - har hjulpet Mette Frederiksen med, er en af nøglerne til, at Danmark har klaret sig så godt igennem coronakrisen, mener Martin Rossen, der var stabschef for Mette Frederiksen, da corona indtog Danmark.

- Den er jo en stor del af forklaringen på, at Danmark foreløbig har håndteret pandemien i fællesskab og nogenlunde fornuftigt, selvom vi stadig er i det, og det er enormt svært. Så er kommunikation afgørende for, om folk hører statsministerens og myndighedernes budskaber.

Den nye Martin Rossen
16. juni 2020 kom der en pressemeddelelse fra Statsministeriet. Den indeholdt det, der blev betegnet som en bombe i dansk politik.

Mette Frederiksen nærmeste ven gennem 25 år, og særlige rådgiver de seneste ni år, Martin Rossen, stoppede som stabschef i Statsministeriet til fordel for et topjob i Danfoss på Als, hvor han tidligere har boet.

Martin Justesen og Sara Vad fortsatte i det politiske sekretariat, som Martin Rossen ledte som stabschef. Men der skulle findes en ny stabschef, og til B.T. sagde politisk kommentator Jarl Cordua.

- Et bud kunne være statsministerens særlige rådgiver Martin Justesen, men det er ikke sikkert, at stillingen bliver ved at være så magtfuld.

Jarl Cordua fik ret. 28. august skrev Statsministeriet i en pressemeddelelse, at Martin Justesen var blevet ansat som stabschef, som betyder, at han nu leder det politiske sekretariat. Opgaverne er dog de samme, men Martin Justesen er nu mere inde over sager på en politisk, faglig måde, som er den største forandring.

Ud over, at Jarl Cordua forudså det, var der også andre, der gjorde det. Marchen Neel Gjertsen fortæller, at jo længere tid, der gik, jo mere pegede pilen på Martin Justesen, samt at det ikke kom som en overraskelse for hende.

Det oplagte valg
- Jeg snakkede med nogle af mine venner om det, da Rossen stoppede. Den eneste, jeg kunne komme i tanke om, var Justesen. Det er ret svært at komme på et alternativ, når Justesen kender Mette Frederiksen så godt, fortæller Villads Andersen.

Og for Villads Andersen giver det god mening, at man valgte Martin Justesen.

- Den strategi og det politiske projekt, som Socialdemokratiet har lavet og lagt frem og er i gang med at gennemføre, har Justesen lige så stor aktie i, som Rossen har. Han har været med til at udvikle den som Rossen. Været ledende figur under Mette Frederiksen i hele oppositionsperioden og har været med til at forme det projekt, som Mette Frederiksen skal gennemføre som statsminister.

Hvis man går tilbage til Martin Justesens yngre dage, er der heller ikke tvivl om, at Martin Justesen kan arbejde som stabschef i en regering og dermed være inde over flere ministre og deres planer end den minister, han selv betjener.

Thor Möger, der har arbejdet sammen med Martin Justesen, og som vi tidligere har mødt i portrætserien, fortæller nemlig, at Martin Justesen har alt det, der skal til for at blive stabschef.

- Jeg har kaldt Martin for en politisk schweizerkniv, fordi han besidder en sjælden kombination af at være en eminent dygtig kommunikatør og en faglig dygtig politik udvikler. Justesen sætter sig jo virkelig ind i materialet og forstår alt fra klimapolitik til udlændingepolitik til økonomisk politik, og det er nødvendigt for at være stjerne-rådgiver, siger han og fortsætter:

- Den treenighed, hvor man kombinerer kommunikation, politisk substans og strategisk ledelse, det er helt unikt, og en væsentlig del i forståelsen af, at Martin besidder den post, han gør i dag.

Det var sidste afsnit i portrætserien om frederikshavneren Martin Justesen. Ideen opstod, efter at undertegnede var i praktik hos Martin Justesen i februar 2020. Projektet nåede dog ikke i gang, før corona indtog dagsordenen, og derfor blev projektet udskudt. Kanal Frederikshavn har til portrættet snakket med omkring 20 kilder, der kender Martin Justesen. Tak til alle for venlig deltagelse.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Anonym

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close