Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.06.2021 | Af: Michael Frederiksen

Midsommer-oplevelse foran TYRA på havnen

Jan Michael Madsen, der står bag TYRA Event, præsenterer i dagene omkring Sankt Hans den anden udgave af forestillingen "TYRA II - havn, by, land, verden i omstilling". Der er tale om et kæmpe audio visuelt musikevent foran TYRA på Frederikshavn Havns nye store havneområde.

 

Der er premiere tirsdag 22. juni, og forestillingen kan opleves alle aftener til og med søndag 27. juni.

Slots- og Kulturstyrelsen har bevilliget knap en million kroner til en ny udgave af vinterens formidlingssucces på Frederikshavn Havn.

- Vi er mega stolte over at få muligheden for at lave et nyt event i den tunge klasse, og vi glæder os til at søsætte projektet sammen med alle de dygtige kunstnere, teknikere og super seje hjælpere, som løfter arrangementets mange praktiske opgaver, siger Jan Michael Madsen.

Første udgave blev en publikumsmæssig succes med alt udsolgt. Det var i dagene 21. til 30 december 2020.

- Vi har alle forudsætninger for at skabe en mindst lige så fantastisk forestilling. Det er jo midsommer, og folk kommer for alvor til at mærke den stigende aktivitet på havnen, siger Jan Michael Madsen.

Effektmaskiner med røg og ild og en storskærm på 3 x 30 meter vil utvivlsomt gøre det endnu federe for publikum.

Billetsalget er gået i gang på www.harbourtrekking.dk. Prisen er kun 50 kroner.

Deltagerne sendes efter in-checkning afsted på en fire kilometer frisk gåtur langs ydermolen, hvor der er et flot kig til øerne Deget og Hirsholmene. Turen fortsætter videre helt ud til molehovedet med et fantastisk view ind over Frederikshavn. Herfra går turen til showet på pladsen foran TYRA. Undervejs vil der være guider, der kan hjælpe med spørgsmål.

På pladsen vil der vil være mulighed for køb af vand, øl og stegte pølser, og der vil være adgang til toiletter, som løbende renliggøres.

Efter endt forestilling går turen tilbage til parkeringspladsen i den flotte sommeraften. Forventet total varighed er to en halv time, inklusiv parkering, gåtur og show.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close