Mindsk brugen af forsorgshjem og herberg i Frederikshavn Kommune
Soraya Khan, SF, har skrevet dette indlæg: Invester i opgangsfællesskaber og sociale viceværter i forening med indsatsen Housing First-modellen, som er en del af hjemløsestrategien, som regeringen har sat penge af til og ud til kommunerne i stedet for Herberg/Forsorgshjem.
For præcist et år siden skrev jeg dette indlæg, og nu gør jeg det igen, fordi problemet er der stadig og bliver større og større.
Et §110 tilbud skal være midlertidigt og ikke være et ”bosted” for udsatte hjemløse – af både økonomiske og menneskelige hensyn. Allerede i september 2023 var der et merforbrug på herberg/forsorgshjem på fire millioner kroner i Frederikshavn Kommune Det er nemlig ikke kun i Frederikshavn, hvor Frederikshavn Kommune betaler udgiften til ophold på forsorgshjem. Det gør Frederikshavn Kommune også i andre kommuner, hvor borgeren har taget ophold på et forsorgshjem, hvis borgeren sidst har haft adresse eller ophold i Frederikshavn Kommune, er Frederikshavn Kommune nemlig hjemkommune og hermed betalingskommune, og ikke nok med det, så når den nye kommune overtager og bliver hjemkommune, så kan de kræve refusion af tidligere kommune for de udgifter, som er forbundet med at blive hjemkommune, herunder blandt andet kontanthjælp.
Statens refusion på 50 procent for ophold over 90 dage i løbet af et år afskaffes, og der er dog en overgangsperiode på 120 dage ind til 2026. 90 dage og 120 dage er slet ikke unormalt - tværtimod er opholdene typisk meget længere. Et § 110 tilbud koster kommunen rigtig mange penge. Det vil sige, at hjemløse borger enten frivilligt eller er henvist af kommunen til et Herberg eller forsorgshjem, fordi de enten ikke kan bo i egen bolig af mange forskellige årsager (funktionelt hjemløse), eller fordi de simpelthen er blevet smidt ud af deres lejlighed, fordi de ikke har betalt husleje eller er for forstyrrende.
Problemerne er i sidste ende de samme både for mennesket og for kommunen. I fremtiden skal der tilføres mange penge til børne- unge området, da børne unge området er et uforudsigeligt område, og en del af de penge kunne komme fra § 110 tilbuddene. Det kunne være interessant at lave en opgørelse på, hvad der rent faktisk bliver brugt på herberg og forsorgshjem, og specielt når det går hen og bliver et permanent tilbud i stedet for et midlertidigt tilbud, som loven tilskriver.
Gennemsnitsprisen i landet er på 40.000 kr. om måneden for en person på forsorgeshjem. Man kunne i Frederikshavn Kommune tænke i andre baner, lige som andre kommuner gør, og det har vist sig, at det på den lange bane faktisk sparer kommunen for rigtig mange udgifter og samtidig giver udsatte mennesker et nogenlunde værdigt liv med de udfordringer som de har – herunder massivt misbrug, store psykiske udfordringer og andre sociale problemstillinger.
Man kunne indtænke bestemte boliger, som kommunen har råderum over og henvisningsret/pligt til. Her kunne man indtænke, at ansætte sociale viceværter og i samarbejde med kommunen at støtte, følge, vejlede og hjælpe borgerne i dagligdagen i deres egen lejlighed og ikke placeret på et dyrt forsorgshjem eller Herberg helt eller delvist, hvis det kan undgås. Her taler jeg ikke kun om voksne over 30 år. Det handler også om unge mennesker som bliver udsat af sin lejlighed, fordi de ikke har formået at betale husleje af forskellige årsager og derfor bliver placeret eller frivilligt indlogerer sig på herberg, forsorgshjem eller andre væresteder som koster kassen for kommunen. At ansætte sociale viceværter i boliger, som kommunen kan henvise til eller har råderet over i Frederikshavn, vil formentlig på sigt kan spare på servicelovens § 110 – og hvorfor vil det så det?
Det vil det fordi sociale viceværters fornemste opgave er at fastholde borgerne i egen bolig med støtte og undgå fogedsagerne og udsættelse og derved bliver udsatte borgere ikke hjemløse så tit som de gør nu og udgifterne til blandt andet et Herberg spares. Men så længe der ikke er andre muligheder så skal hjemløse selvfølgelig have et midlertidigt tilbud indtil anden løsning findes og det kan tage rigtig lang tid før vedkommende i det hele taget er klar til at bo i egen lejlighed og der iværksættes evt. bostøtte eller anden Jeg er helt med på, at ikke alle kan bo for sig selv og der vil være udsatte som har brug for et andet bosted end sin egen lejlighed. Det er netop derfor vi har en lovgivning som også tager hånd om denne målgruppe. Et §110 tilbud skal være midlertidigt og ikke være et ”bosted” for udsatte hjemløse – af både økonomiske og menneskelige