Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
22.06.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Museum ønsker tillykke med kongelig exlibris

Se det royale exlibris i en større udgave ved at klikke på ikonet under artiklen.
Frederikshavn Kunstmuseum & Exlibrissamling ønsker borgmester Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune, tillykke med Ridderkorset. Ord er tomme, så museumsleder Thomas Rafn har været en tur i samlingen for at finde noget passende at markere lejligheden med - helst af kongeligt tilsnit.

 

Valget stod mellem en flaske dyr champagne fra Caix og et stykke kongeligt kulturhistorie. Flasker bliver - ligesom ord - hurtigt tomme og derfor faldt valget på noget af blivende værdi; nemlig et exlibris tegnet og udført af Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. II i 1972.

Det fine stykke kongelige grafik findes i museets samling sammen med en lang række andre kongelige exlibris, som museet har samlet igennem årene.

- Så kære Birgit, tillykke med Ridderkorset, siger Thomas Rafn.

Værket "Fontænen" forestiller et springvand omkranset af to træer, der læner sig mod hinanden og ind over selve fontænen. Vand og kildevæld har altid haft en fremtrædende plads i kunsthistorien og symboliserer så forskellige ting som tro, ophav og fødsel, ungdom, kødets lyst og livgivende energi.

- I dette tilfælde er det nærliggende at tolke motivet som Dronningens hyldest til livet og kærligheden: De to træer, hvis kroner søger hinanden og de to strømme for foden af fontænen, der strømmer hver for sig, men udspringer fra den samme kilde: det livgivende vand (kærligheden). Desuden bevæger også de sig mod hinanden - akkurat ligesom mennesker - uanset om man hedder Margrethe og Henrik, Søren og Mette, Djamila og Abad – eller Peter og Poul, udtaler Thomas Rafn.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Frederikshavn Kunstmuseum

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close