Når Danmark vil være krigsnation – hvad betyder det for trygheden?
Almina Nikontovic og Christina Lykke (begge SF) har skrevet dette indlæg: Det virker som om, Mette Frederiksen har fået en ambition om, at Danmark skal være en "førende militærnation". At vi skal stå i front, når der tales om våben, oprustning og krig. Det bekymrer os i SF og mange borgere.
For hvad betyder det, når et lille land som Danmark i stigende grad skal definere sig gennem militær styrke? Og hvad betyder det for en kommune som vores, hvor flåden, radarstation, værftet og Forsvaret allerede fylder meget i byens liv og beskæftigelse?
Samtidig ser vi en regering, der taler højt om forsvar og krig, men som handler alt for langsomt, når det gælder beredskabet herhjemme.
Det halter med investeringer i brandvæsen, redningsberedskab og krisehåndtering. Frivillige mangler udstyr, og kommuner efterlades uden de nødvendige ressourcer.
Vi skal beskytte vores borgere og vores lokalsamfund, både mod ydre trusler og de udfordringer, vi møder herhjemme. Det er paradoksalt: man kan ikke kalde sig "førende" i forsvar, hvis man ikke engang kan sikre trygheden i sit eget land.
Derfor er det vigtigt, at vi viser rettidig omhu – at vi tager ansvar og handler nu, mens vi stadig har muligheden for at styrke vores samfund indefra. Verden omkring os er blevet mere usikker, og erfaringen viser, at forandringer og konflikter kan ramme som en tyv i natten.
Almina har som 13-årig oplevet krig og opfordrer til rettidig omhu:
Ingen troede dengang, at det virkelig ville ske – men det gjorde det. Det er en erfaring, der minder os om, at tryghed ikke kan tages for givet. Vi skal ikke handle af frygt, men af ansvar.
Derfor skal vi altid tænke bredere end oprustning. Vi skal passe på det, vi vil beskytte og lave investeringer i fred og sikkerhed. Vi skal også sikre robuste beskyttelsesrum, et stærkt civilberedskab og viden om, hvad vi som personer skal gøre, hvis noget skulle ramme os.
