Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
15.03.2021 | Af: Michael Frederiksen

Narkopusher anholdt i sin lejlighed i Frederikshavn

Anholdelse af en narkopusher, månedens første indbrud, en brand og to narkobilister. Det er nogle af de sager, som Nordjyllands Politi i Frederikshavn har arbejdet med i i weekenden.

 

Fredag eftermiddag anholdt politiet en 42-årig mand fra Frederikshavn i hans lejlighed i midtbyen. Politiet havde fået et tip om, at manden solgte narkotika. Og ganske rigtigt. I lejligheden fandt politiet - ud over 19 gram hash - 199 gram amfetamin.

Manden sigtes for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om videresalg af narkotika. Den 42-årige kan nu se frem til et retsligt efterspil. Han er i forvejen kendt af politiet.

Søndag kl. 6.43 ringede en 52-årige kvinde 1-1-2 med beskeden: "Mit hus brænder". Hun var kort inden vågnet i sit hjem på Skævevej ved Brønden og kunne lugte røg. Hun flygtede straks ud af huset og nåede også at få sin hund med.

Politiet har endnu ikke fastslået årsagen til branden. Kvinden blev kørt på sygehuset til observation for røgforgiftning.

Antallet af indbrud i private hjem har indtil videre i marts været usædvanligt lavt i Frederikshavn Kommune. Faktisk var det først i går, at der blev anmeldt et forsøg på indbrud.

I Skansegade i Frederikshavn blev der i perioden fra lørdag kl. 13.00 til søndag kl. 8.30 aflistet en rude i en kælderdør. Det lykkedes dog ikke at komme ind i huset.

- Vi er inde i en periode med et meget lavet antal indbrud i beboelse, konstaterer politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Til gengæld bliver der jævnligt stoppet narkobilister. Lørdag ved 20-tiden blev en bil vinket ind til siden på Frederikshavnsvej i Sæby. Bag rattet sad en 37-årig mand fra Sæby, som nu er sigtet for narkokørsel.

Det samme er en 40-årig mand fra Dronninglund. Han blev stoppet af politiet fredag morgen i den sydligste del af kommunen - lige på grænsen til Brønderslev Kommune.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close