Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.09.2021 | Af: Michael Frederiksen

Narkopusher anholdt og to spritbilister i Fr.havn

En narkoransagning i Sæby og to spritbilister i Frederikshavn. Det er tre sager, som fremgår af politiets døgnrapport i weekenden.

 

Fredag eftermiddag ransagede politiet en bolig i Sæby. Det skete på baggrund af et tip.

Der var mistanke om salg af narkotika, og politiet fandt da også 3,43 gram heroin, 0,17 gram kokain, 16,85 gram skunk og 1,28 gram hash.

I boligen var der desuden remedier, som ifølge politiet tyder på, at der foregår salg af euforiserende stoffer.

En 30-årig mand fra Sæby, som bor på adressen, men ikke i forvejen er kendt af politiet, er nu sigtet i sagen.

Sent lørdag aften blev en 20-årig kvinde taget for sprit- og narkokørsel på Europavej i den sydligste del af Frederikshavn.

Kvinden, som er fra Hjørring, havde indtaget cannabis, og alkometeret viste også, at hun havde drukket for meget til at køre bil.

Fredag eftermiddag blev en 50-årig mand fra Frederikshavn rutinemæssigt stoppet i Skippergade, ikke langt fra Frederikshavn Politistation.

Patruljen vurderede, at der var anledning til at lade manden puste i alkometeret, og ganske rigtigt havde han drukket mere end det tilladte.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close