Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
30.05.2021 | Af: Michael Frederiksen

Noah drømmer om at spille for Manchester U.

Noah Andersen er anfører for FfIs Liga 1-hold i U17, som er det højest rangerede ungdomshold i Frederikshavn Kommune. FfI tabte lørdag skuffende 0-3 på hjemmebane til Randers Freja, men Noah Andersen blev kåret til Kampens Spiller. Han drømmer om en kontrakt i Manchester United og senere Real Madrid.

 

Det fortalte han til Kanal Frederikshavn efter opgøret mod Randers Freja, som var udpeget til Ugens Kamp i Sparekassen Vendsyssel Ligaen, hvor vi nogle gange bevæger os uden for serierækkerne.

Noah Andersen spillede en fin kamp på den centrale midtbane. Han var ikke kun holdets konstruktive profil. Han erobrede også mange bolde på midtbanen, men det var altså ikke nok at sikre den sejr, som var målsætningen mod Randers Freja, der lå næstsidst inden opgøret i Frederikshavn.

FfI kom generelt skidt ud til kampen. Randers dominerede de første 25 minutter og bragte sig også foran. "Det er alt for passivt derinde", råbte FfI's cheftræner, Casper Larsen, til sine spillere. Det var tæt på 2-0, da en randrusiansk afslutning ramte begge stolper.

Mod slutningen af første halvleg kom FfI meget bedre med. En god bolderobring af Mikkel Krogh skabte en stor chance til Joachim Buchholtz. Han afdriblede målmanden, men blev tacklet i skudøjeblikket, da han ville sparke bolden i det tomme mål. Tobias Dolmer ramte overliggeren direkte på hjørnespark, og Mads Yde Andersen tøvede med afslutte, da han var fri i venstre side,

I pausen dirigerede Casper Larsen holdet længere frem på på banen. Det hjalp. Joachim Buchholtz blev spillet helt fri af Noah Andersen, men Randers-målmanden reddede flot.

FfI forcerede, og det gav plads i den anden ende til Randers, som scorede to gange. Det blev 2-0 på en returbold fra FfI-keeper Lukas Bæk Andersen, der ikke kunne holde et langskud. Og det blev 3-0 på et fantastisk langskud uden chance for FfI-målmanden, som senere - med en fin redning - forhindrede en Randers-føring på 4-0.

FfI ligger trods nederlaget stadig på femtepladsen med otte point. Gug og Randers Freja følger lige efter, begge med syv point.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close