Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.01.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

November slog overnatningsrekord

I Frederikshavn Kommune var der cirka 12.250 flere overnatninger. Foto: Nicolas Cho Meier
Overnatningstallene for november 2021 er netop tikket ind, og de vidner ligesom oktober-tallene om en markant vækst i antallet af turister i efteråret. Samlet er der i Destination NORD en fremgang på 17,6 procent i forhold til november i normalåret 2019.

 

På landsplan er der ifølge Danmarks Statistik tale om den bedste november siden statistikkens start.

Også i Destination NORD (Frederikshavn, Læsø, Brønderslev og Aalborg kommuner) har november 2021 med knap 116.500 overnatninger i alt været en rigtig god måned. Der er tale om en fremgang på 17,6 procent sammenlignet med november 2019.

- Novembers overnatningstal bekræfter i høj grad, at det har været et godt efterår, ikke kun for overnatningsstederne, men heldigvis også for attraktionerne og i møde- og erhvervsturismen. Det giver en positiv afslutning på året og kompenserer i nogen grad for sommeren, hvor det gik lidt op og ned rent turismemæssigt, siger direktør i Destination Nord, Tonny Skovsted Thorup.

Det er særligt campingpladserne og feriehusudlejerne, der har haft flere gæster i november end normalt. På camping er der en fremgang på 24,5 procent i forhold til november 2019 samlet i destinationen, og i feriehuse har der været hele 66 procent flere overnatninger. Hotellerne har haft en fremgang på ni procent.

I Frederikshavn Kommune har der været cirka 12.250 flere overnatninger, i Aalborg Kommune godt 5.000 og på Læsø cirka 1.200 flere overnatninger i november 2021 end i november 2019. Det er især en relativt stor stigning for Læsø (217 procent) og Frederikshavn (32,8 procent).

Det er primært danske og tyske gæster, der fylder i overnatningsstatistikken for november, mens der har været færre norske overnatninger end i 2019.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Nicolas Cho Meier

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close