Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
29.05.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

NS System: Kongelig medalje til Jytte Hviid

Jytte Hviid stopper på NS System efter næsten 43 års ansættelse. Her ses hun flankeret af direktør Niels Rask (t.v.) og økonomichef Carsten Dalsgaard efter at have fået overrakt Den Kongelige Belønningsmedalje.
I dag kunne NS System i Frederikshavn for første gang overrække Den Kongelige Belønningsmedalje til en af sine medarbejdere.

 

Det var en stolt og rørt direktør Niels Rask, der fik æren af at overrække medaljen til Jytte Hviid, som stopper hos NS System efter knap 43 års ansættelse. Hun er dermed den medarbejder, der har været ansat længst tid i virksomheden.

Jytte Hviid begyndte i sin tid i et barselsvikariat, men virksomheden kunne se, at her var en medarbejder, der var værd at holde fast i.

NS System har udviklet sig meget igennem årene, og Jytte Hviid har været med helt fra, da alt foregik på papir til i dag, hvor en stor del af arbejdsgangene er digitale og automatiserede. Hun har også været igennem et generationsskifte i virksomheden tilbage i 2011, da NS Systems grundlægger, Claus Rask, overdrog virksomheden til sin søn, Niels Rask.

- Du har altid været en trofast og loyal medarbejder, både for min far og mig, og vi sætter utrolig stor pris på alt det, du har gjort for NS System og den omstillingsparathed, du altid har udvist. Den evne er nok også en af grundene til at du har holdt os ud så længe, sagde Niels Rask blandt andet i sin tale.

Dagen blev markeret med en noget anderledes fejring end normalt på grund af de forholdsregler, vi alle skal forholde os til lige nu, men der blev dog alligevel givet gaver og holdt taler. Den store fejring er udskudt til senere på året.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close