Gå til hoved-indhold
08. maj 2021 - kl. 00.05

Nu åbner Ducklings Esport endelig i E-Hytten i Elling

  • 1 af 3
    FOTO: Dorte Mariegaard
  • 2 af 3
    FOTO: Dorte Mariegaard
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Mandag 17. maj åbner Ducklings Esport dørene for første gang for medlemmerne af foreningen i Elling. 

- Det har været en lang og lidt sej kamp at få alle enderne til at hænge sammen, men det er det hele værd. Alle trænerne og lederne er klar til at tage imod alle spillerne, der har meldt sig ind i foreningen, fortæller formand Dorte Mariegaard.

Foreningen er i gang med at installere de nyindkøbte gamer PC'er og få lavet klublokalerne klar til åbningen i uge 20.
Ducklings Esport har leje sig i en den gamle FDF-hytte i Elling, som SEIF Håndbold købte, da FDF ophørte.

- Vi har haft en rigtig god dialog med SEIF Håndhold om hytten, om vores ønsker og visioner om vores nystartede forening. Vi er utrolig glade for "E-Hytten" og omgivelserne omkring hytten, da vi får god plads at udfolde os på både inde og ude. Samtidig er vi glade for, at der kommer liv i hytten igen, siger formanden.

For at få nogle gode forhold til spillerne i foreningen har Ducklings søgt fonde og foreninger om støtte til PC'ere, borde, stole og andet tilbehør, så alle medlemmerne har ens PC´ere at spille på. Ducklings har fået støtte fra Nordea Fonden, Smukfonden, LauritzenFonden samt Lions Club Bannerslund og Menighedsplejen i Elling/Strandby. Derudover har H.J. Kontorcenter i Frederikshavn være behjælpelig med indkøb af Dauphin-kontorstole og vejledning.

Esport-foreningen starter med et Esport-hold for børn fra ca. 6-10 år, der selv bestemmer, hvad de vil spille, to Fortnite-hold og fem CS:GO-hold. Der er ingen pladser tilbage på Børne-Esport holdet og det er der heller ikke på Fortnite-holdene. På CS:GO holdene er der cirka otte pladser tilbage.

Hvis man er interesseret i Esport og gerne vil høre mere om Ducklings Esport kan man finde dem her

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...