Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.07.2022 | Af: Michael Frederiksen

Ny cykelsti i området ved Frederikshavn Stadion

Der er lavet ny cykelsti tværs igennem parkeringspladsen ved Frederikshavn Stadion.
Endnu en etape af en flere år gammel plan om en cykel- og gangsti i øst-vestlig retning i Frederikshavn midtby er netop blevet realiseret.

 

Målet er, at der etableres en sti hele vejen fra Nordstjerneskolen til Paradiskajen på Frederikshavn Havn. Her i sommerferien er etapen ind over parkeringspladsen på Frederikshavn Stadion tilendebragt. Det indebærer, at parkeringspladsen nu er delt i to. Trafikanter kan ikke længere køre tværs over pladsen fra Rimmens Allé til Peder Skrams Vej.

Nu er der en asfalteret sti fra Nordstjerneskolen, igennem Arena Park - det grønne område mellem Frederikshavn Stadion/Arena Nord og Råholtvej - bag om fodboldbanen ved siden af Frederikshavn Stadion og tværs igennem parkeringspladsen ved Frederikshavn Stadion op til Rimmens Allé.

Herfra skal man dreje til højre og krydse vejen, hvorefter stien med tiden skal fortsætte over grusparkeringspladsen og videre ned igennem Kennedyparken, hvor Frederikshavn Gymnasium ligger. Her er der i dag en grussti, men når økonomien tillader det, skal den asfalteres, og der skal være bedre belysning.

Herfra går turen via Kærvej og Ternevej til Værkergrunden, igennem Rådhusparken og ned i gågaden, hvor der i dag allerede er en fin forbindelse til Frederikshavn Trafikterminal, men målet er også at skabe en bedre gangforbindelse til Paradiskajen.

Stiforbindelsen udgør en del af Områdefornyelsen, som er støttet af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Stien forbinder blandt andet skole, to børnehaver, tre parker, gymnasium, handelsskole, biokraf, gågade, trafikterminal og Arena Nord.

Inden længe går Frederikshavn Kommune i gang med etableringen af en cykel- og gangsti på en kilometer i Skagen i "Nordre Ringvej Tracé, mellem Nedre Mosevej og Nordmarksvænget.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close