Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.08.2022 | Af: Kanal Frederikshavn

Ny studievejleder på HF&VUC NORD

Anders Haabendal Christensen har i mange år undervist kursisterne i matematik og engelsk på HF&VUC NORD.
Anders Haabendal Christensen er ny studievejleder på HF&VUC NORD i Frederikshavn.

 

Han har i mange år undervist kursisterne i matematik og engelsk på HF&VUC NORD. Han er meget afholdt af kursisterne, som har stor tillid til ham.

Han beskrives som et oplagt valg til funktionen som studievejleder. Derfor får han nu ansvaret for at indmelde, vejlede og støtte kursisterne, når de går på Almen Voksen Uddannelse på HF&VUC NORD.

Anders Haabendal Christensen arbejder med AVU-området, som er for kursister, der måske mangler eksamen fra 9. eller 10. klasse for at komme videre på en ungdomsuddannelse. Eller kursister, der bare gerne vil have opfrisket skolekundskaberne inden starten på en videre uddannelse. I dette skoleår tilbyder skolen også et hold, som er målrettet kursister, som vil uddanne sig og arbejde indenfor servicefagene.

Vil du i gang med en uddannelse, og er det længe siden, du har gået i skole, kan HF&VUC NORD tilbyde en screening, så man er sikker på, man bliver tilmeldt på det korrekte hold. Skolen tilbyder også gratis undervisning til ordblinde. Desuden kan du deltage på FVU-matematik og FVU-dansk, hvis du har behov eller ønske om det.

HF&VUC NORD tilbyder uddannelse til alle, der gerne vil være udvikle og forbedre sin faglighed, og som selv vil bestemme hvordan, hvornår og hvor hurtigt, det skal gå. Man kan gå på forskellige linjer:

FVU (Forberedende Voksen Undervisning) - for dem, der har problemer med læsning og matematik. Dette tilbud er gratis. HF&VUC NORD har også hold, som er særligt tilrettelagt for dig, som ikke er født og opvokset i Danmark, og som synes, at dansk er svært.

AVU (Almen Voksen Undervisning) Basis efterfulgt af G niveau svarende til 9. klasse og F, E, D svarende til 10. klasse fra Folkeskolen.

HF (Højere Forberedelseseksamen) på C, B, og A niveau, der er gymnasiale uddannelsesniveauer. Hos HF&VUC NORD kan du nøjes med at deltage på det eller de fag, som netop du har brug for.

Herudover har skolen et Læsecenter, hvor man kan komme ind fra gaden og blive screenet for ordblindhed, dansk- og matematikvanskeligheder.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close