Gå til hoved-indhold
10 februar. 2024

Nyt erhvervsområde nord for Vendsysselvej i Frederikshavn

  • 1 af 1
    De kommunale områder nord for Vendsysselvej er markeret med grønt.
Af: Michael Frederiksen

Der er efterspørgsel på ny erhvervsjord ved Vendsysselvej i Frederikshavn, og administrationen foreslår nu, at den kommunale del af området udbydes til salg. Kommunens areal udgør i alt cirka 50.000 kvadratmeter.

Området er i kommuneplanen udlagt til let industri, håndværk samt transport- og logistikvirksomheder, miljøklasse 1-3.

Der er ikke udarbejdet lokalplan for arealet. Hvis køber ønsker at anvende det købte areal til et projekt, der er lokalplanpligtigt, kan kommunen kræve bistand fra køber til udarbejdelse af ny lokalplan.

Det foreslås, at køber får mulighed for at hæve handlen, hvis der ikke kan udarbejdes lokalplan, eller der findes beskyttet natur eller fredskov, der forhindrer byggeri.

Arealet sælges som råjord og foreslås udbudt til salg til 35 kr. pr. kvadratmeter.

Det foreslås desuden, at arealet sælges med vilkår om, at køber afholder alle omkostninger forbundet med handlen.

Politikerne i Økonomiudvalget drøfter sagen i næste uge.
 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...