Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.10.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Nyt tutortiltag på Handelsgymnasiet

Som noget har Frederikshavn Handelsskole i år nedsat et tutorkorps, som består af erfarne elever på HHX.

 

Ungdomsuddannelserne er godt i gang med skoleåret. Og på Frederikshavn Handelsskole er det vigtigt, at alle finder sig godt til rette både socialt og fagligt, da dét at have det godt er forudsætningen for at lære godt.

Igennem årerne har skolen indført flere tiltag, der støtter eleverne i uddannelsen. Skolen har eksempelvis et mentorkorps, gode vejledningsmuligheder og generel gode støttemuligheder. Men i år har skolen også nedsat et tutorkorps, som består af erfarne elever på HHX.

Faktisk er det en elev, som i starten af skoleåret kom på idéen. Bodil Krogh, som går i 2.g og som er skolens nuværende elevråds-forperson, fik idéen. Og når nogen viser initiativ til at skabe mere nærvær og ligeværd, er skolen hurtigt til at give idéen liv.

De første fem uger i 1.g på HHX går eleverne på det såkaldte grundforløb. I løbet af de fem uger skal de vælge studieretning. I uge 45 bliver eleverne herefter inddelt i nye klasser ud fra den studieretning, som de har valgt. Hver ny 1.g-klasse får derfor tilknyttet et tutorhold, som består af cirka tre tutorer, der skal hjælpe de nye elever med at falde til og lære de nye kammerater at kende.

- Det er en måde, hvorpå vi styrker fællesskabet i de nye klasser, danner en tryg ramme og knytter stærke bånd mellem handelsgymnasiets årgange. Jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang med tutorkorpset, udtaler Jakúp Sloth Jacobsen, som er lektor og koordinator for projektet.

Tutorkorpset består af frivillige elever fra 3.g. De er derfor erfarne HHX’er, der kan hjælpe de nye elever med nogle af de spørgsmål, som de måske også selv har siddet med.

Andreas Sommer, som er en del af tutorkorpset, er stolt over at være med i projektet:

- Fællesskabet er et af de vigtigste faktorer for en god skolegang. Jeg ser derfor tutorkorpset som en fantastisk mulighed for at styrke fællesskabet og sikre en god start i første års klasserne. Et gymnasium er meget anderledes fra en folkeskole, og man kender måske slet ikke nogen i ens klasse. Det er derfor også en god måde at få bygget en hurtigere viden op om det at være elev på Frederikshavn Handelsskole helt generelt. Vi glæder os til at starte som tutorer i uge 45, og vi er stolte over at være med til at sikre en god start for de nye elever, siger Andreas Sommer.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close