Opdagede ved et tilfælde, at Sofie havde leukæmi

- Det var ved et rent tilfælde, at vi opdagede det. Vi var til kontrol hos vores ørelæge, der tog en blodprøve, og da han så, at infektionsniveauet i blodet var alt for højt, blev prøven sendt videre til vores egen læge, der tog en ny blodprøve, og den følgende aften blev Sofie indlagt på Aalborg Sygehus, fortæller Annette.

Hverken Annette eller Henrik havde bemærket nogle symptomer hos Sofie, og de havde troet, at de smerter, hun havde i kroppen, var vokseværk og ganske normalt. Dette var desværre ikke tilfældet.

- Det var et chok for os. Det var som at få et slag i hovedet, og de første par nætter sov vi ikke rigtigt. Det tog noget tid at sluge den besked, at ens barn havde fået leukæmi. Og vi havde både gode og dårlige dage – og på de dårlige dage begyndte man jo at tænke de tanker, som man ikke har lyst til at tænke.

For et 4-årigt barn kan det være svært at forstå, hvorfor man pludselig skal indlægges, og det var det også for Sofie.

- Sofie forstår godt, at hun er syg, og hun forstår også godt, at hun ikke må komme i børnehave eller ud blandt andre mennesker, og at hun skal have medicin i lang tid, men hun forstår selvfølgelig ikke det fulde billede, og det gør vi andre jo heller ikke altid, erkender Annette.

Familien Lauridsens hverdag har af gode grunde ikke været den samme, siden Sofie fik stillet diagnosen, men Annette fortæller, at de tager én dag ad gangen - og nogle dage blot én time ad gangen.

Udover Sofie har Annette og Henrik også en 8-årig datter ved navn Sille, der også mærker meget til lillesøsterens sygdom.

- Vi har selvfølgelig stor fokus på Sofie, men vi skal jo også huske Sille, og hvordan hun kan være en del af denne nye hverdag, for hun måtte jo undvære sin mor i en hel måned, da Sofie blev indlagt for første gang.

Annette har fået orlov fra sit arbejde i sundhedssektoren, så hun kan være der døgnets 24 timer for Sofie.

Heldigvis har Annette og Henrik et godt netværk omkring sig, der hjælper dem med hverdagens små gøremål som for eksempel at gå med deres hunde, handle ind og passe Sille.

- Der er stor forståelse, og vi tager imod al den hjælp vi kan få, men selvom det er hårdt at se sit barn være sygt, så skal man huske på, at det bliver hverdag igen, og derfor arbejder vi hen imod at få denne nye hverdag til at fungere.

Der er mange bivirkninger grundet sygdommen og ikke mindst kemobehandlingen, såsom svækket immunforsvar, træthed, kvalme, ledsmerter, feber og ikke mindst ændring af madvaner. Annette fortæller, hvordan hun har stået op og lavet boller i karry eller medisterpølse som morgenmad til Sofie, men for Annette er det vigtigste, at Sofie spiser.

Behandlingsforløbet for Sofie er to et halvt år, hvor hun skal gennemgå kemobehandlinger og få diverse piller, både for at bekæmpe sygdommen, men også for at dæmpe smerterne.

Heldigvis ser prognoserne gode ud for lille Sofie, da det siges, at overlevelsesprocenten for børn med leukæmi er på omkring 80 procent, og de raske børn skulle kunne leve et normalt liv uden nogle vedvarende bivirkninger.

- De første 12-15 måneder må hun ikke være ude blandt nogen på grund af hendes dårlige immunforsvar, men folk har skrevet hilsner til Sofie inde på hendes Facebookgruppe, hvilket glæder hende rigtig meget. Men vi ved endnu ikke, om Sofie bliver klar til at starte i børnehaveklassen til næste sommer, men vi tager som sagt en dag ad gangen, fortæller Annette.

I dag og i morgen holdes arrangementet Stafet For Livet, som gerne skulle indsamle en masse penge til Kræftens Bekæmpelse. Til arrangementet er holdet på over 50 medlemmer, ”Sammen Kæmper Vi For Sofie og Johan”, blevet dannet, og Annette er meget rørt over dette hold og siger mange tak til Henriette Kallehauge, som har dannet holdet og ikke mindst alle de mennesker, der støtter op omkring ikke blot holdet, men også arrangementet.