Gå til hoved-indhold
24. september 2023 - kl. 10.09

Oplæg i kirkecafé om Kaj Munks opgør med antisemitismen

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Onsdag 27. september kl. 9:30 er der igen kirkecafe i Vendsyssel Frimenighed på Hånbækvej 4 i Frederikshavn. Denne gang er der mulighed for at høre et oplæg af professor dr.scient Peter Øhrstrøm, som blandt andet er bestyrelsesformand for Kaj Munk Forskningscenter ved AAU. Formiddagen vil som altid bestå af hyggeligt samvær, kaffe og højskolesang.

På onsdag vil Peter Øhrstrøm holde et oplæg, som introducerer til og reflekterer over Kaj Munks skuespil: "Han sidder ved smeltediglen".

Kaj Munk så i begyndelsen positivt på Hitlers politiske virke i Tyskland. Men i løbet af 1930erne gik det op for ham, at medaljen havde en fæl bagside.

I "Han sidder ved smeltediglen", gjorde Munk for alvor op med den antisemitisme, som nazisternes ideologi byggede på.

Stykket er en medrivende beretning om en tysk professors forskningsarbejde med et billede af Jøden Jesus. Skuespillet har et vigtigt budskab, som også er relevant for os i 2023.

Alle er velkomne, tilmelding er ikke nødvendig, men kaffe og rundstykker koster 10 kr.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...