09.08.2022 | Af: Michael Frederiksen
Palmestranden: Får bøde på 1000 kr. for at tisse
109331
109331
Politiet uddelte i aftes en bøde til en mand, som tissede, mens han befandt sig på cykelstien ved Palmestranden.
Mange besøger Palmestranden om aftenen for at spise en is. Det var også tilfældet i det gode vejr mandag aften.
Der var dog en 64-årig mand fra Frederikshavn, som havde et andet ærinde. Han valgte nemlig at tisse på cykelstien.
Uheldigvis for manden kom politiet forbi kl. 20.10. Betjentene stoppede bilen og sigtede manden for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Den 64-årig erkendte sig skyldig. Han kan nu se frem til at modtage en bøde på 1.000 kroner.