Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
01.07.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Pasanen og Stein kender hinanden fra Tyskland

Alex Stein har været træner siden 1996.
Frederikshavn White Hawks har underskrevet en et-årig kontrakt med den canadiske træner Alex Stein. Den 48-årige Alex Stein afløser Frederik Åkesson som Jari Pasanens højre hånd i den kommende sæson.

 

Det er en erfaren herre, høgene henter til Frederikshavn. Han har været vidt omkring på den europæiske ishockeyscene. Han har for det meste arbejdet som assistenttræner i sine klubber, og det er også den rolle, han er tiltænkt i White Hawks.

Danmark bliver det ottende land, som Alex Stein skal være træner i, og han har tidligere i rollen som assistenttræner vundet mesterskab med den schweiziske klub Basel.

Alex Stein og Jari Pasanen kender hinanden fra sin tid i tysk ishockey, hvor Alex Stein var ansat i Bremerhaven. De har et indgående kendskab til hinanden og har haft mange gode samtaler i den seneste tid.

Den canadiske assistenttræner glæder sig til at komme til Frederikshavn.

-Jeg ved, at White Hawks har en meget stærk tradition i dansk ishockey, og at folk i og omkring klubben er loyale og meget engagerede. Nu vil jeg den næste måned se en masse af holdets kampe på video, så jeg kan få et endnu bedre kendskab til klubben. Jeg kan huske, da jeg var i Bremerhaven, at vi havde besøg af White Hawks til vores træningsturnering. Så jeg har allerede set lidt til min nye klub, siger Alex Stein.

- Det bliver et ungt hold, jeg skal op og være en del af, men det er noget jeg ser meget frem til, og jeg glæder mig til at komme op og blive en del af det hele. Henrik Andersen (direktør, red.) og Jari Pasanen har talt rigtig godt om klubben, holdet og byen.

White Hawks ser frem til samarbejdet med Alex Stein.

- Vi får en assistenttræner, der brænder for sit job. En træner, der har mange kontakter rundt omkring i Europa, som vi sikkert også kan drage nytte af på den gode måde, skriver White Hawks i en pressemeddelelse.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close