Pauli Jørgensen fortæller anekdoter med et smil

Pauli Jørgensen har blandt mange gøremål været turistchef i Frederikshavn samt spillet fodbold på højeste niveau i FfI.

Du virker som om, at du er med i mange sammenhænge og har et stort netværk. Hvad betyder det for dig?

- Jeg kan godt lide at være tæt på andre. Rent fodboldmæssigt er vi omkring 25 veteranspillere, der mødes et par gange om ugen. Vores gennemsnitsalder er 69 år, så vi holder helt sikkert nogle hjemmehjælpere væk. Når vi mødes, spiller vi mod hinanden, og fire gange om året har vi en standerhejsning, hvor vi hygger os og får noget godt at spise, fortæller Pauli Jørgensen.

Hvis vi springer tilbage i tiden, hvor er du født og opvokset?

- Jeg er født på Bådervej i Nyholmstrand, som det hedder. Det var et område mellem Bangsbostrand og Frederikshavn. Jeg boede der, til jeg var 12 år, hvor mine forældre blev skilt. Derefter flyttede jeg med min mor til Visbergsgade, hvor jeg boede, indtil jeg fyldte 20 år.

Pauli Jørgensen kom også en del i Strandby.

- Jeg kom meget hos en onkel og tante i Strandby. Så cyklede jeg derud og spillede meget fodbold. I øvrigt husker jeg godt tiden, hvor jeg spillede fodbold, håndbold og badminton. Det brugte jeg mange timer om ugen med. Jeg har haft en fantastisk barndom med mange kammerater, og mange har jeg stadigvæk forbindelse med. Vi har for lige haft samlet det lilleputhold, som jeg spillede på for 50 år siden.

Du kom på Bangsbostrand Skole. Hvordan husker du den tid?

- Jeg husker det som en god tid. Selvom Bent Haller og Allan Olsen skriver om forfærdelige oplevelser, husker jeg det som en god tid. Jeg husker også, at lærerne stillede op om eftermiddagen, så vi kunne træne til Idrætsmærket.

Der er fortælles anekdoter med et smil mandag 17. januar. Gitte Hansen er studievært.