Gå til hoved-indhold
20. maj 2022 - kl. 13.05

Pedal Ove-sagen: Sobert og spændende foredrag

  • 1 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 4 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 5 af 6
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 6 af 6
    Der var stor interesse for foredraget med Michael Teschl på Frederikshavn Bibliotek.
Af: Kanal Frederikshavn

Pedal Ove-sagen var torsdag aften emnet ved et foredrag på Frederikshavn Bibliotek, hvor der var fuldt hus. Foredraget skulle oprindeligt være holdt i oktober 2020, men har været udsat flere gange på grund af COVID-19.

Pernille Lisborg fra Frederikshavn Bibliotek bød velkommen og takkede de fremmødte for at have beholdt billetterne.

Det var journalist og forfatter Michael Teschl, der var på podiet. Tidligere har han udgivet en bog om emnet, der fortalte om mordet i Frederikshavn på Ove Thomas Hansens tidligere hustru, den 30-årige Brita Hansen, der blev fundet død 11. juli 1982, syv måneder efter at hun forsvandt 12. december 1981.

12. november 1982 idømte et nævningeting Pedal Ove 12 års fængsel for drab. Sagen blev senere taget op igen, og 13. april 1992 blev Pedal Ove frikendt, og han fik af Vestre Landsret i 1994 tilkendt en rekordstor erstatning på 5,4 millioner kroner. Der blev skrevet retshistorie, for hverken før eller siden er det sket, at en dømt drabsmand efterfølgende er blevet frikendt.

Michael Teschl fortalte på en sober og ordentlig måde et spændende og nuanceret foredrag. Hans tilgang til Pedal Ove-sagen var, at han i 2017 modtog et anonymt brev i sin postkasse. Heri stod blandt andet, at "sandheden endnu ikke havde set dagens lys".

Denne anonyme henvendelse var så speciel, at Michael Teschl arbejdede med sagen i halvandet år, og som førte til dokumentarudsendelsen "Mysteriet om Pedal Ove" samt bogen "Den dag Brita forsvandt".

Der var stor spørgelyst fra tilskuerpladserne, og foredragsholderen svarede både sobert og ordentligt på alle spørgsmål. På spørgsmål fra publikum om, hvem Michael Teschl mente, der stod bag det anonyme brev, samt hvem der stod bag mordet, var svaret, at det ville han ikke svare på.

Pedal-Ove bedyrede indtil sin død, at han ikke havde slået Brita Hansen ihjel.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...