Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
19.05.2021 | Af: Michael Frederiksen

Pokalbrag på Skeltvedvej: SEIF får besøg af FfI

FODBOLD: Sjette indledende runde i Sydbank Pokalen byder på et brag af en kamp mellem SEIF's serie 2-hold og FfI's JS1-mandskab.


 

DBU Jylland trak lod i dag, og efter SEIF's 3-2-sejr i aftes over Skagens tophold i serie 3 venter nu en hjemmekamp mod storebror fra Frederikshavn, som i går slog Hjørring Frem med 3-1 i  pokalturneringen.

Det er givetvis noget, der minder om en drømmelodtrækning for SEIF, som senest mødte FfI i to kampe i foråret 2017. Her var de to hold i pulje med hinanden i serie 2. FfI strøg igennem sæsonen med maksimumpoint, blandt andet efter sejre på 1-0 ude og 5-0 hjemme over SEIF.

Kampen mellem SEIF og FfI spilles tirsdag 1. juni på Nordjyske Bank Arena på Skeltvedvej.

Samme dag træder Østervrå IF ind i pokalturneringen efter at have været oversidder i aftes. ØVI møder hjemme på Elektrikeren Nord Arena JS1-holdet fra Aalborg Chang.

IF Skjold Sæbys DS-hold deltager ikke i pokalturneringen i denne sæson.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close