Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.01.2021 | Af: Michael Frederiksen

Pokalturnering får nyt navn: Arena Nord Cup

Pokalturneringen i floorball kommer i de to næste sæsoner til at hedde Arena Nord Cup. Det oplyser Floorball Danmark i en pressemeddelelse.

 

Frederikshavn bliver frem til 2023 centrum for Pokal Final4. Arena Nord har underskrevet en to-årig aftale med Floorball Danmark, så både kvindernes og mændenes pokalturnering fremover afvikles under navnet Arena Nord Cup, ligesom finalerunderne naturligvis spilles i Arena Nord.

Aftalen kommer efter, at Arena Nord i forvejen har afviklet flere store floorball-arrangementer, senest VM-kvalifikationsrunderne i februar 2020. Allerede dengang håbede de forskellige parter på at etablere et mere langsigtet samarbejde, og nu er det så blevet en realitet.

- For os at se er Arena Nord det helt rette sted til Floorball Danmarks fremtidige turneringer og stævner, da floorball er - og længe har været - en populær sport med flere hold og klubber her i Frederikshavn. Der er stor opbakning til sporten i lokalmiljøet, og vi glæder os til også fremover at være del af den opbakning, siger Per Malmberg, direktør for Arena Nord.

Begejstringen mærkes også i Floorball Danmark.

- Vi er enormt glade for, at Arena Nord går ind og støtter pokalturneringen som navnesponsor. Vi har allerede et tæt samarbejde med dem, og vi glæder os til endnu en gang at se Final4 i Frederikshavn, siger sekretariatschef for Floorball Danmark, Carsten Nymand Provstgaard.

Arena Nord Cup afvikles for første gang 15. og 16. januar 2022.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close