Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
16.03.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Politi: Ingen forbrydelse bag to dødsfald i Sæby

Det var her på Rebslagervej i Sæby, at en kvinde i 50'erne og en mand i 70'erne blev fundet døde for en måned siden. Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
Nordjyllands Politi har nu afsluttet efterforskningen i sagen om to mistænkelige dødsfald i en villa på Rebslagervej i Sæby. Og politiet slår fast, at der ikke ligger en kriminel handling bag dødsfaldene, skriver TV2 Nord.

 

Nordjyllands Politi fandt midt i februar to døde personer i huset i Sæby. En kvinde i 50'erne og husets ejer, en mand i 70'erne.

Siden da har politiet efterforsket sagen, da man umiddelbart ikke kunne forklare dødsårsagen, ligesom det ifølge politiet så mærkeligt ud, at to personer pludselig dør i samme villa.

En måned senere er Nordjyllands Politi færdig med efterforskningen, og vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi siger til TV2 Nord, at man kan konkludere, at der ikke ligger en kriminel handling bag dødsfaldene. Han ønsker ikke at oplyse dødsårsagen.

Der er foretaget retsmedicinske undersøgelser og tekniske undersøgelser i og omkring det hus på Rebslagervej, hvor de to personer blev fundet døde. Derudover er pårørende, naboer og andre personer afhørt i sagen.

- Jeg kan fastslå, at der er ikke tale om en forbrydelse, og vores efterforskning er afsluttet, og vi har lukket sagen herfra, siger Frank Olsen.

Politiet ønsker ikke at udtale sig om, hvilken relation de afdøde har til hinanden.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Per Frank Paulsen, TV2 Nord

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close