Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
16.06.2022 | Af: Michael Frederiksen

Politi øger patruljering efter nyt butiksindbrud

Politiet øger nu patruljeringen i gågaden i Frederikshavn efter tre indbrud i tøjbutikker den seneste uge. I nat gik det ud over herretøjsforretningen Roberto på Kallstorv i Danmarksgade.

 

Tyve knuste en glasdør og stjal tøj i tidsrummet fra kl. 4.24 til 4.29. Politiet har endnu ikke et overblik over mængden af tyvekoster.

Tøjbutikken Knud E - tæt på Roberto - har haft to indbrud den seneste uge.

- Vi øger patruljeringen i nattetimerne i gågaden i Frederikshavn, og vi er også i gang med at kigge på materiale fra videoovervågning, siger faglig koordinator Emil Thomsen fra lokalpolitiet i Frederikshavn.

Der er anmeldt to indbrud mere i Frederikshavn og Dybvad.

På Kystvej i Frederikshavn har der været indbrud i perioden fra 9. juni kl. 12.00 til 15. juni kl. 15.00. En hængelås til en garage er brudt op.

Der er stjålet elværktøj af mærket Dewalt. Ifølge politiet stak tyven - eller tyvene - af med to dyksave, en lommelygte, en stiksav og en skruemaskine.

Endelig er der fra et kælderrum/depot i en ejendom på Skævevej i Dybvad stjålet to fjernsyn, en sækkevogn og et spejl. En dør er brudt op i tidsrummet 14. juni kl. 15.00 til 15. juni kl. 8.30.

Politiet hører gerne fra folk, som eventuelt kan hjælpe med opklaringen af de tre sager.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close