Gå til hoved-indhold
112
08 august. 2022

Politiet søger vidner til voldsepisode i Skagen

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Nordjyllands Politi søger vidner til en voldsepisode, der blev begået i Skagen tirsdag 2. august i tidsrummet mellem kl. 00.15 og 01.00.

Det oplyser politikommissær ved Nordjyllands Politi, Michael Elkjær, der fortæller, at offeret – en 22-årig ung mand – gik ad stisystemet vest for Skaterbanen i Skagen, da han blev udsat for volden.

- Da han passerede en lidt ældre mand, var der en kort ordveksling mellem dem, hvorefter den unge mand blev slået i ansigtet med en flaske, siger politikommissær, som videre oplyser, at den unge mand som følge af slaget fik nogle sår og skrammer i ansigtet.

Michael Elkjær opfordrer alle, der har set noget – eller som har viden om sagen – til at ringe til politiet på telefon 1-1-4.

- Vi er naturligvis interesseret i at få tilvejebragt identiteten på denne ældre mand, som vi mistænker for at have udøvet volden mod den 22-årige, siger Michael Elkjær.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...