Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
03.12.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Populær comedytrio gæster Det Musiske Hus

Torsdag 13. oktober 2022 kan du opleve comedytrioen "Specialklassen", som gæster Det Musiske Hus med deres nye comedyshow "Intet Aftalt". Billetsalget begyndte i dag kl. 10.00.

 

Som titlen antyder, vil intet være aftalt, når trioen går på scenen, og i stedet vil de gennem improvisationens kunst skabe en enestående forestilling for publikum. Ud fra stikord og forslag fra salen vil trioen levere et unikt comedyshow, som både er samtidsaktuelt og i en klasse for sig.

"Specialklassen" består af Rasmus Søndergaard, Kasper Le Fevre og Kasper Gattrup, som siden 2008 har improviseret sig gennem tv-optrædener, radio og musicals. I 2012 havde trioen premiere på deres egen impro-comedyserie på DR2, "Hotel Zimmerfrei", som i 2014 vandt prisen for Bedste Comedy-format i Cannes.

Derudover er trioen kendt for radioprogrammet "Tryghedssamfundet", flere revyopsætninger samt deres tidligere shows; "Eftersidning" (2014-2016), "Skud fra hoften" (2017) med Per Vers og "Impro Comedy Musical Show" (2018) med Den Lalleglade Brigade.

Billetsalget er netop skudt i gang.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close