Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.02.2021 | Af: DEBAT-INDLÆG

Privatskolen i Fr.havn: Få ledige pladser i 10. klasse

Natasja, Malou, Ida, Nanna, Mathilde og Lærke, som går i 10. klasse på Privatskolen i Frederikshavn, har skrevet dette indlæg:

 

Det 10. skoleår på Privatskolen i Frederikshavn byder på mange spændende oplevelser, som kun Privatskolen tilbyder.

I 10. klasse fokuseres der på gode arbejdsvaner, som kan gøre dig uddannelsesparat både på det faglige og sociale plan. I 10. klasse på Privatskolen har man mulighed for at prøve kræfter med brobygning og praktikforløb. Hvis man derefter stadig ikke er klar over, hvilken ungdomsuddannelse man vil vælge, er uddannelsesvejlederen parat til at hjælpe.

10. klasse er speciel på den måde, at der er elever fra hele kommunen, som hver især er med til at bygge et godt fællesskab blandt elever og lærere.

Lærerne på Privatskolen er meget engagerede omkring eleverne i den forstand, at de stiller krav til, at eleverne møder velforberedte op til timerne, hvilket styrker den enkeltes selvdisciplin, modenhed og arbejdsmoral.

Privatskolens 10. klasser har temadag en dag om ugen i 7 lektioner. I tematimerne oplever 10. klasserne en masse sjove og spændende ting. De har i dette skoleår blandt andet besøgt: Klatreparken i Aalborg, paintball, kajakklubben, besøg i banken, Palmestranden, badminton, Tolne skov og Harbour tracking.

Grundet COVID-19 har de ikke haft muligheden for at kunne fuldføre temadagene som planlagt. 10. klasse skulle også have besøgt Frederikshavn Handelsskole, Frederikshavn Gymnasium, Tekniskskole (EUC Nord), Skagen, bowling, boksning, skøjtning i Iscenter Nord, Sverigestur, keramik i Tolne. Hvilket 10. klasserne havde set frem til at skulle opleve og deltage i.

Meningen med temadagene er at få skabt et sammenhold, få rystet eleverne sammen og lave nogle gode oplevelser til eleverne, som de vil huske tilbage på.

I 10. klasse på Privatskolen i Frederikshavn er man i løbet af året på en fælles rystesammentur. Turen går ud på, at eleverne skal rystes sammen og få skabt et godt sammenhold fra starten af. I 2020 var 10. klasse på Hotel Skagen Strand i nogle hytter. Det er altid en overraskelse for eleverne, hvor de skal hen. Man cykler frem og tilbage fra turen.

Da de var på rystesammentur, fik alle et meget tættere bånd til hinanden, som gjorde det meget lettere at snakke sammen, da man kom hjem fra turen. Man føler sig tryggere i f.eks. gruppearbejde på skolen, når man kom hjem fra turen. Man får et specielt bånd til hinanden af denne rystesammentur, man kommer også meget hurtigere ind på hinanden.

Næste års 10. klasser har stadig få ledige pladser, så hvis du er klar på en masse oplevelser og et godt fællesskab, skal du vælge 10. klasse på Privatskolen i Frederikshavn.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close