Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.09.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Regnen kunne ikke stoppe rideglæden på Donbækvej

480 festklædte ryttere, ledere og forældre var lørdag aften samlet til fest.
Heftig regn kan ikke ødelægge fællesskab og rideglæde. Det konstaterer Frederikshavn Rideklub efter weekendens DM for ponydressurhold. Regnen silede og væltede ned i flere timer både fredag, lørdag og søndag, men humøret var højt hele weekenden.

 

Ikke mindst lørdag aften, hvor 480 festklædte ryttere, ledere og forældre var til fest i det store telt på FRKs anlæg på Donbækvej.

50 frivillige fra rideklubben serverede en lækker tre-retters menu, og undervejs blev der uddelt præmier til vinderne af et kæphesteløb, til de bedst udklædte og til det bord, der var bedst pyntet.

Efter den store middag ville de fleste voksne gerne i seng, men en stor flok ridepiger havde gang i et spontant spil rundbold på en af banerne.

39 hold deltog i mesterskabet, og efter finalen søndag var der guld og bronze til Sportsrideklubben (København) og sølv til Vejle Rideklub.

FRK's hold kunne ikke nyde godt af hjemmebanefordelen og kvalificerede sig ikke til finalen.

Det var 12. år i træk, at Frederikshavn Rideklub var vært for DM for ponyhold, og de 100 frivillige kan glæde sig over mange rosende bemærkninger fra ryttere og ledere, både når det gælder det praktiske arrangement og forplejningen. Mange sagde farvel med et "på gensyn i Frederikshavn næste år".

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close