Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
09.10.2017 | Af: Michael Frederiksen

Rekordmange kæmper om en plads i regionsrådet

Poul-Erik Andersen fra Ålbæk stiller op for Enhedslisten.
15 lister med i alt 246 kandidater kæmper om de 41 pladser i regionsrådet til regionsrådsvalget tirsdag 21. november.

 

Når nordjyderne skal sætte kryds til regionsrådsvalget, er der rekordmange kandidater at vælge imellem. 246 stiller op til valget, og det er 64 flere end i 2013, som havde den hidtidige rekord.

Fristen for at opstille kandidater var 3. oktober, og valgbestyrelsen har godkendt kandidatlisten.

I dag er otte partier repræsenteret i regionsrådet, og der er to medlemmer af rådet, som er uden for parti. Til valget i år stiller 15 lister med kandidater til valget.

Kønsfordelingen blandt de opstillede kandidater er 1/3 kvinder og 2/3 mænd, mens der i det nuværende regionsråd er næsten ligelig kønsfordeling.

26 procent af kandidaterne er under 40 år, mens 13 procent er under 30.

31 af regionsrådets nuværende medlemmer genopstilller.

Kandidater fra Frederikshavn Kommune:
Tina Juul Kjellberg (S), Frederikshavn
Jørgen Rørbæk Henriksen (S), Sæby
Ejner Guldager Nielsen (S), Skagen
Hans Jørgen Nygaard (RV), Frederikshavn Kommune
Hugo G. Andreasen (RV), Frederikshavn Kommune
Peter E. Nielsen (C), Ålbæk
Steen Jørgensen (C), Frederikshavn
Henning Lyk (Nye Borgerlige), Skagen
Poul E. Bundgaard (Nye Borgerlige), Sæby
Birthe Rugholm (Nye Borgerlige), Frederikshavn
Betty Steglich-Petersen (Nye Borgerlige), Frederikshavn
Christian Jørgensen (Retsforbundet), Frederikshavn
Aino Linkhorst (SF), Frederikshavn Kommune
Klaus Hjulmand (LA), Frederikshavn
Henning Feldtmose (Kristendemokraterne), Strandby
Carsten Sørensen (DF), Frederikshavn
Kasper Lau (DF), Frederikshavn
Henrik Buchhave (V), Frederikshavn
Joakim Madsen (V), Frederikshavn
Kenneth Kolind (V), Frederikshavn
Maria Scheuer Christensen (V), Frederikshavn
Poul-Erik Andersen (EL), Ålbæk
Aage Olsen (EL), Voerså
Britta Glinvad Kristensen (EL), Frederikshavn
Johnnie Porsgaard (EL, Voerså
Ida Skov (EL), Frederikshavn

Der er indgået valgforbund mellem:

Radikale Venstre og Alternativet
Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne
Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti
SF, Enhedslisten, Kommunisterne og Social Fællesliste
Liberal Alliance og Venstre

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close