Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
14.09.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Repræsentantskabsmøde aflyses med kort varsel

Formand Fie Mølholt, Frederikshavn Boligforening: - Vi vælger at følge opfordringen fra myndigheder, at de større arrangementer, der kan udsættes, bør udsættes.
Frederikshavn Boligforening har valgt at aflyse repræsentantskabsmødet tirsdag 15. september, selv om det er med meget kort varsel.

 

Det er naturligvis COVID-19 og smittetallet for kommunen de sidste par uger, der er grunden til denne aflysning af repræsentantskabsmødet i morgen.

- Vi vælger at følge opfordringen fra myndigheder, at de større arrangementer, der kan udsættes, bør udsættes, og repræsentantskabsmødet kan udsættes uden væsentlige konsekvenser for boligforeningens beboerdemokrati, administration og drift, siger formand Fie Mølholt i en pressemeddelelse.

Aflsyningen betyder, at de valgte til organisationsbestyrelsen bliver på posterne, indtil næste ordinære repræsentantskabsmøde.

Det får heller ingen konsekvenser for beretning, regnskaber og budgetter, der blot bliver behandlet senere på året. Der var to forslag til mødet, som også kan vente uden væsentlige gener.

- En ny dato for repræsentantskabsmødet kan ikke besluttes, før vi ser en positiv udvikling af smittespredning og COVID-19. Vi beklager naturligvis aflysningen, men mener, det er rettidig omhu. Repræsentanterne møder jo op fra boligforeningens afdelinger i hele kommunen. Desuden er deltagerantallet kun 79, som vi ved blandt andet skyldes, nogle repræsentanter har meldt afbud på grund af usikkerheden. Vi skal jo gerne have så mange med til vore møder som muligt, pointerer Fie Mølholt.

Boligforeningen har også aflyst de ansattes traditionelle sportsdag og juleafslutning, hvor alle ansatte ellers kunne deltage.

- Risikoen for de ansattes helbred og det, at blot en enkelt smittet kan "lægge boligforeningen ned" i flere dage, er for stor, mener formanden.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Frederikshavn Boligforening

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close