Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
23.01.2023 | Af: Kanal Frederikshavn

Robin Hood indtager Frederikshavn

Spar Nord og Frederikshavn Teaterforening er gået sammen om at præsentere årets familieforestilling.
Lørdag 11. marts kl. 16.00 præsenterer Frederikshavn Teaterforening årets helt store familieforestilling i Det Musiske Hus, hvor målgruppen er folk fra 5-99 år.

 

Robin Hood indtager Sherwood-skoven via scenen i Det Musiske Hus.

- Vi glæder os virkelig meget til denne eftermiddag, hvor vi kan vise den store opsætning fra Folketeatret. Der er masser af dejlige skuespillere (blandt andre Christoffer Læssø og Marie Bach Hansen, red.), effekter og skønne oplevelser i sigte. Bue og pil er ladt med alt, hvad hjertet begærer, når man er et lille eller stort nysgerrigt menneske på jagt efter oplevelser, lover formand Lilly Pedersen, Frederikshavn Teaterforening.

Spar Nord og Frederikshavn Teaterforening er gået sammen om at præsentere årets familieforestilling. Robin Hood er en livlig og humoristisk version af den kendte fortælling om Robin Hood og hans bande, som huserer i Sherwoodskoven og stjæler fra de rige for at give til de fattige.

Der er både eventyr, romantik og slåskampe og en ærlig harme over social ulighed på spil i Robin Hood, og mange af de elskede figurer og scener, som vi husker, er også med: Den ikke helt fromme Broder Tuck, den stærke lille John, som er mester i stokkekamp, Sheriffen af Nottingham, som aldrig har held med at fange Robin, den grådige Prins John, som misbruger sit job som vikar for sin bror, Kong Richard, og ikke mindst Lady Marian, hvis hjerte Robin Hood vinder i en bueskydningskonkurrence.

Køb din billet her.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close