17.06.2022 | Af: Michael Frederiksen
Roblon-glæde: Markant vækst i andet kvartal
108898
108898
Roblon besluttede tilbage i starten af 2020 at sætte sit domicil i Frederikshavn til salg.
|
Roblon - Frederikshavns eneste børsnoterede virksomhed - kom ud af andet kvartal (1. februar til 30 april 2022) med en markant vækst i både omsætning og ordreindgang, skriver Børsen.
Omsætning steg fra 60,7 til 99,8 millioner kroner. Dermed blev sidste års underskud på 11,6 millioner kroner vendt til et overskud på 4,1 millioner kroner.
Roblon leverer fiberbaserede produkter til forstærkning af olierør og energikabler samt kabelmaterialer og kabelmaskiner til den fiberoptiske kabelindustri.
Den positive udvikling i andet kvartal betyder, at Roblon opjusterer forventningerne til omsætningen i 2021/2022 til 360-390 millioner kroner.
Roblon besluttede tilbage i starten af 2020 at sætte sit domicil i Frederikshavn til salg. Der er ikke p.t. konkrete købere til bygningerne, men salgsprocessen opretholdes. Koncernens danske aktiviteter vil efter et frasalg blive samlet på Roblons faciliteter i Gærum, hvor produktionen og en række administrative funktioner allerede er placeret. Foruden positive synergier i den daglige drift forventes dette initiativ til sin tid at påvirke Roblons resultat og egenkapital positivt.