Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.03.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Robotplæneklipper sår tvivl om forsikringen

Det kan være en god ide at tjekke, hvordan forsikringen dækker, inden man slipper den elektriske havehjælper løs.
Den milde vinter har fået græsplænerne til at vokse, og i mange nordjyske haver suser robotplæneklipperne allerede rundt og trimmer grønsværen. Men hvordan er det nu lige med forsikringen?

 

Det kundeejede forsikringsselskab GF Forsikring oplever, at mange er usikre på, hvordan deres forsikring dækker den selvkørende haveassistent.

- Der er ingen tvivl om, at robotplæneklipperne er blevet et hit i haverne rundt omkring i Danmark. Det kan vi også mærke hos os i GF Forsikring. Vi får nemlig opkald fra kunder, som gerne vil vide, hvordan deres nyindkøbte haveassistent er forsikret, siger Per Haulund, Skade- og Policedirektør fra GF Forsikring, der i Vendsyssel blandt andet har kontor i Frederikshavn og Hjørring.

Når vendelboerne ringer ind til GF Forsikring med spørgsmål om deres robotplæneklipper, bekymrer de sig især om, hvordan man er dækket i tilfælde af tyveri. Heldigvis kan GF Forsikring berolige med, at man er godt forsikret mod tyveri, hvis bare man har en indboforsikring.

- Hvis man får stjålet sin robotplæneklipper, så bliver det hos GF Forsikring dækket af indboforsikringen – også selvom den drøner rundt i haven og ikke er låst inde. Vi betragter nemlig robotplæneklipperen som almindeligt indbo på lige fod med køkkenmaskiner og almindelige plæneklippere, forklarer Per Haulund, der dog understreger, at det er vigtigt, at man tjekker betingelserne for dækning af tyveri af robotplæneklipper hos sit eget forsikringsselskab.

GF Forsikring anbefaler også, at man supplerer sin indboforsikring med en elektronikforsikring, for så er robotplæneklipperen også dækket ved funktionsfejl og pludselig skade, det kan for eksempel være overspænding.

Gode råd til dig, der ejer – eller ønsker dig – en robotplæneklipper

• Find ud af, hvordan du er dækket, inden du lader robotplæneklipperen suse rundt i haven
• Tegn eventuelt en elektronikforsikring, så robotplæneklipperen er sikret ved pludselig skade og funktionsfejl
• Undgå tyveri ved at gemme ladestationen væk, så den ikke kan ses med det blotte øje, og lad kun robotplæneklipperen køre, mens du er hjemme
• Mange robotplæneklippere er udstyret med alarm- og kodemuligheder – brug endelig dem
• Beskyt robotpæneklipperen mod naturskader ved at lade den stå, når det lyner og tordner

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close