Gå til hoved-indhold
20. november 2023 - kl. 16.11

Rock i Frederikshavn præsenterer Queen Machine og Krebs & Falch

  • 2 af 2
    Erhvervskundechef Mads Bech, Sparekassen Danmark, og Casper Høgsted, Rock i Frederikshavn, fremviser 2024-plakaten.
Af: Michael Frederiksen

Queen Machine og Krebs & Falch bliver de to sidste navne på plakaten til Rock i Frederikshavn lørdag 8. juni 2024 på Knivholt. Det afslører Casper Høgsted fra arrangørgruppen som optakt til, at billetsalget begynder på fredag 24. november.

- Vi spurgte publikum, hvad de ønsker i 2024, og Queen Machine og Keinstein står øverst på ønskelisten, og derfor er det fantastisk, at vi kan præsentere begge bands, smiler Casper Høgsted.

Derudover er det nu en kendsgerning, at Poul Krebs og Michael Falch gæster Rock i Frederikshavn 2024. Ingen af dem har tidligere spillet på gårdspladsen, men de har dog været med til Rock i Frederikshavn, da arrangementet foregik på Dyrskuepladsen.

- De har spillet for udsolgte huse hele efteråret og gør det også i foråret. Nu har de valgt at lave en sommerturné, og vi har overtalt dem til at spille i Frederikshavn, siger Casper Høgsted.

Dermed er plakaten fyldt, men Kanal Frederikshavn erfarer, at det ikke stopper her.

- Ja, der er lidt mere på vej. Vi laver en ny scene, som vi kalder for Skovscenen med akustisk musik. Det blivet et hyggeområde, hvor man kan hvile ørerne lidt, selv om der er musik.

Derudover arbejder Rock i Frederikshavn på at skaffe et spændende navn til det store telt, hvor målgruppen er Rock i Frederikshavns yngste deltagere.

- Vi har lovet, at der sker lidt, men jeg kan ikke løfte sløret for det endnu. Vi arbejder på et fedt projekt i teltet, garanterer Casper Høgsted.

I videoen afslører han også, om populære Keistein spiller på Lille Scene eller Store Scene, når det går løs lørdag 8. juni næste år.

Billetsalget begynder på fredag 24. november online og fra kl. 17.00 i Sparekassen Danmark i Frederikshavn. Billetprisen er 450 kroner, og køber man den fysisk i Sparekassen Danmark, sparer med gebyret på 25 kroner, og der følger desuden et par ishockeybilletter til en White Hawks-hjemmekamp med.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...